Hunden Julius på ni år og syv måneder har fået kræft. Det koster 20.000 kr. at operere ham, men det betaler hans ejer med glæde. Hun vil nemlig gå langt for at redde liv, som hun selv formulerer det.
»Der røg den charterferie, som min mand sagde. Men jeg synes, at hvis man kan redde liv, så gør jeg det gerne, uanset hvad det koster. Desuden giver en charterferie kun en uges glæde, mens jeg kan have flere års glæde af Julius,« siger 62-årige Inge Riis.
B.T. er taget med for at se den lille cavalier king charles spaniel blive opereret på Universitetshospitalet for Familiedyr på Københavns Universitet.
Julius har været her i forbindelse med diverse forundersøgelser. Fra en hunds perspektiv er det derfor ikke umiddelbart et rart sted.
Selv om han logrer med halen og lige skal sige hej til både dyr og mennesker, han møder på sin vej, giver han samtidig bekymrede pibelyde fra sig.
»Han har været her før. Han ved godt, hvad der skal ske,« siger Inge Riis, der har haft hund hele livet.
Foruden Julius har hun og manden, Henning, også en græsk hund kaldet Sophia.
I foråret opdagede hun for første gang en knude på den lille hunds hals.
Dyrlægen slog det hen som en fedtknude, men efter et par måneder, hvor knuden voksede til mere end det dobbelte, valgte dyrlægerne alligevel at tage en vævsprøve fra knuden.
Det viste sig, at Julius havde kræft, og det skulle opereres væk, hvis ikke han skulle dø.
En operation, der med forundersøgelser, medicin mv. i alt løber op i 20.000 kr. Hunden er nemlig ikke forsikret, fordi familien først fik Julius, da han var seks år.
I dag sygeforsikres familiedyr ellers som aldrig før. 46 pct. af danske hunde er sygeforsikrede.
I 2016 var tallet 39 procent, og i 2011 var det blot 20 pct., der havde en sygeforsikring, viser en undersøgelse foretaget af YouGov for Agria Dyreforsikring.
Ifølge Annemarie Kristensen, professor ved Universitetshospitalet for Familiedyr på Københavns Universitet, er det dog ikke unormalt, at danskerne er villige til at gå langt for deres kæledyr.
»En hund giver ubetinget kærlighed. De er en del af familien. I gamle dage, når hunden blev alvorligt syg, blev den aflivet, og så fik man en ny. Men i dag, hvor vi er blevet langt bedre til at behandle dyrene, er det ikke længere en dødsdom at få kræft,« siger hun.
Der findes ingen tal på, hvor mange hunde i Danmark der har kræft, men i de senere år har flere dyrlæger certificeret sig inden for området.
Ifølge Annemarie Kristensen bliver særlig hunde og katte ramt af kræft, fordi det er dyr med lang levetid.
Men kræften kan også opstå på grund af fedme og være racebestemt.
Ca. 80-85 pct. får opereret deres kræft væk, mens andre, som f.eks. har lymfekræft, tilbydes medicinsk behandling, eksempelvis kemoterapi.
Dyrene bliver ikke behandlet, medmindre der er god sandsynlighed for, at de kan få et godt liv fremadrettet og ikke lider på grund af smerter.
Julius kan nøjes med at få opereret sin knude væk. Efter han er lagt i narkose, ligger han nu på operationsbordet. Han er dækket til, så kun kræftknuden er synlig under et blåt dække.
Den er næsten så stor som en knyttet hånd, og jo mere dyrlægerne skærer, jo tydeligere bliver den blodige klump.
Dyrlægerne skærer forsigtigt i den bedøvede hund. De fjerner også en del af det raske væv for at være sikre på, at al kræften forsvinder.
Efter ca. 40 minutter står de med klumpen af kræft i hånden. Den skal nu skæres i stykker og analyseres i et laboratorium, for at man kan sikre, at alt er fjernet fra den lille hundekrop.
»Så. Nu er patienten rask,« siger kirurgen.
Julius bliver efterfølgende kørt på opvågning. Han kommer dog først hjem dagen efter.
»Såret er lukket med klemmer, og det kan godt gøre ondt, når han kommer til at ligge på dem, så det har været en urolig nat, men til sidst faldt han til ro i min mands seng. Han plejer ellers ikke at sove i vores senge,« siger Inge Riis to dage efter operationen.