I takt med at vores dyr får større status i familien, og dyrlæger bliver bedre til at behandle kæledyr, opstår der automatisk et dilemma med, hvor langt man bør gå for at redde de pjuskede væsener. Det oplever formanden for Den Danske Dyrlægeforening.

»Vi skal hele tiden spørge os selv: 'Bør vi gøre mere, eller skal vi sige stop?' Vi skal ikke gå længere, end hvad der er forsvarligt, og med klar etisk omtanke,« siger Carsten Jensen.

Han oplever, at kæledyrsejere i løbet af de senere år er blevet mere villige til at gøre mere for deres dyr.

Familiedyrene har simpelthen fået højere status og 'er blevet et familiemedlem', som formanden formulerer det.

»Derfor er der også en del, der er villige til at bruge flere penge,« siger han.

Det gælder f.eks. Inge Riis, der netop har brugt 20.000 kr. på sin hund Julius, der skulle have opereret en kræftknude væk.

»Jeg synes, at hvis man kan redde liv, så gør jeg det i hvert fald gerne,« siger den 62-årige Inge Riis.

Samtidig med dyrenes højere status i familien er behandlingen blevet væsentlig bedre. For bare 10 år siden var det f.eks. ikke muligt at behandle en hund for kræft, og dyrlægerne var ikke på samme måde specialiserede. Nu findes der således både dyrlæger inden for stofskiftesygdomme, øjensygdomme, gigtlidelser og kræft.

Hunden Julius får bortopereret en kræftknude i halsen på Universitetshospitalet for Familiedyr på Frederiksberg. Han er i fuld narkose under indgrebet.
Hunden Julius får bortopereret en kræftknude i halsen på Universitetshospitalet for Familiedyr på Frederiksberg. Han er i fuld narkose under indgrebet. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

I dag bliver kræften i de fleste tilfælde opereret væk, og dyret undgår derfor i mange tilfælde at blive aflivet. Men der kan være komplicerede tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende kemoterapi, hvis dyret skal helbredes – præcis som vi behandler mennesker, når de har kræft.

Det gælder f.eks. kræft i knoglerne eller i lymferne, hvor det ikke er muligt at operere.

Spørgsmålet er så, om man skal holde liv i en syg hund eller kat, bare fordi det er muligt. Man skal i hvert fald som hunde- eller katteejer tænke på, hvad det er for lidelser, dyret vil komme til at gennemgå, og om det overhovedet vil være et liv.

»Det er den diskussion, man skal tage med sin kunde. Det er en del af vores dagligdag at tale om, hvornår grænsen er nået. Og det kan være svært som dyrlæge og som ejer at stå med den overvejelse. For selvfølgelig har vi set eksempler, hvor ejeren presser på,« siger Carsten Jensen.

Julius' kræftknude, efter den er blevet opereret ud af den lille hundekrop.
Julius' kræftknude, efter den er blevet opereret ud af den lille hundekrop. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Ligesom et menneske kan opleve alvorlige bivirkninger fra kemoterapi, kan et dyr blive meget syg af behandlingen. Derfor vil dyrlægen i nogle tilfælde vælge at give dyret en lavere dosis, som den kan tåle uden at få store bivirkninger. Det betyder samtidig, at dyret ikke bliver kureret, men at det kan få et år eller to, hvor det har det godt.

»Vi skal selvfølgelig bruge den teknologi, vi har til rådighed, men det skal gøres med omtanke, og der skal være en god sandsynlighed for, at dyret får et godt liv efterfølgende,« siger formanden.

Han kan godt lide, at danskere går op i, at deres kæledyr har det godt, og at de bliver behandlet på lige vilkår med andre medlemmer af familien.

»Jeg synes, det er positivt, at vi ikke har en 'brug og smid væk-mentalitet'.«