»På loftet sidder Nissen med sin telefon, sin telefon….«

Alle, også nisser, 'liker', kommenterer og er altid inden for virtuel rækkevidde. De sidste vigtige kattevideoer på Facebook skal også tjekkes, før vi synger om de søde pelsdyr, som gerne vil have lidt julegrød. På med ørepropper, skærm dig for omverdenen, og lyt til musik, uanset hvor du er.

Rundt om juletræet med telefonen i hånden, for teksten til sangene findes på nettet. Så kan man snildt lige bagefter tjekke vigtige sager for at slå de værste abstinenser ned. Tømmermænd fra ikke at have været på nettet slår hårdere end den vildeste julefrokost.

Ligegyldigheder fra nettet er som narko.

Verden er inficeret af en bacille: mobiltelefoner. Ja, jeg er sikkert gået hen og blevet en sur gammel kværulant, men hellere det end at ende som en mobilzombie. Disse trancevæsener går rundt med øjnene rettet mod skærmen og har skruet ned for alle andre sanser. Mærk hellere verden i stedet for at mærke mobilen.

Varme, omsorg og solidaritet tænder ægte lys i julen i stedet for genskæret fra mobiltelefoner, iPads og computere. Når der mangler øjenkontakt, nærvær og oprigtig interesse i, hvad der foregår foran næsen lige nu og her, trækker det dramatiske konsekvenser med sig.

Det er vel egentlig ikke så underligt, at samfundet rystes af en galoperende stressepidemi, der sender sygemeldinger af sted som sneflokke, der kommer vrimlende.

Unge, der sover for lidt og føler sig utilstrækkelige. Parforhold, der går op i limningen, fordi øjnene er på mobilen i stedet for på hinanden.

Forleden spiste jeg på restaurant, og mobiltelefonerne glødede i hænderne på flere gæster, som havde valgt hinanden fra. Enkelte smalltalkede og grinede højt i telefonen om hverdagslivets trivialiteter med bekendte. Ved nabobordet spiste kvinden med gaflen i højre hånd, mens mobilen ikke forlod den venstre i halvanden time.

Den mandlige partner sad som fortabt og stirrede for det meste af tiden ud i luften. En gang imellem fiskede han også sin mobil frem for at etablere lidt kontakt til omverdenen.

I bussen blev jeg meget ufrivilligt draget ind i et opgør mellem en teenager og faderen.

Skænderiet var så højlydt, og anklagerne mod faren så giftige, at jeg med ægte international fadersolidaritet rykkede den pressede far til undsætning med nogle rappe bemærkninger.

»Jeg skulle ikke blande mig!« sagde pigen.

Ikke blande mig? Passagerne var allerede trukket langt over privatlivets grænser gennem mobilsnak i det offentlige rum.

Forældre triller af sted med en glad unge i klapvognen, men hører ikke andet end musik eller telefonsamtale.

Et par går med hinanden i hånden, og begge holder mobilen til øret med den anden. Mon de taler med hinanden per mobil? I biografer og til koncerter tjekkes og opdateres alt muligt. Ikke sært, at så mange føler sig trætte og stressede.

Vi kan beslutte meget i Folketinget, og vi bør fjerne strukturer i samfundet, som gøder stress, usikkerhed og sårbarhed. Men mange dårlige beslutninger tager mennesker for sig selv.

Vælger man mobilen på restauranten, ved koncerten, på gåturen med kæresten og når familien og vennerne er inden for rækkevidde, har det konsekvenser.

Mens juletræet venter på sin pynt, kan vi tage de første beslutninger om at ville hinanden mere og opleve, at alle vokser gennem ægte kontakt.

Hav en dejlig jul og et godt nytår.