Du er ikke kunstner Nikoline, du er et forkælet pattebarn.

Hvis du har læst B.T. eller diverse andre medier, så har du med garanti ikke kunnet undgå at støde på en eller flere artikler om rapperen og kunstneren Nikoline, der i weekenden blev smidt ud af P1-programmet 'Shitstorm'.

Nikoline var inviteret i studiet for at fortælle om de reaktioner, hun har fået på sin seneste musikvideo 'Sut min klit', som i tråd med hendes øvrige to musikvideoer kritiserer størstedelen af det samfund, vi nu engang lever i.

Men værten Abdel Aziz Mahmoud valgte otte minutter inde i interviewet at smide rapperen ud med ordene:

»Jeg tror sgu ikke, vi gider have dig herinde mere. Jeg synes, du er så uforskammet,« sagde radioværten, efter Nikoline havde ytret, at hun ikke var tilfreds med den måde, interviewet skred frem på.

Hører man indslaget, virker det dog ikke til, at programmet har fået besøg af en velovervejet kunstner og samfundskritiker, som Nikoline ellers gerne vil slås op til at være, hun fremstår som noget helt andet.

Et møgforkælet pattebarn.

Hun nægter at svare på nogle af værternes spørgsmål og bruger i stedet sin frie taletid i medierne, til at sige, hun er uenig med præmissen for programmet uden at så meget som at forsøge på at sprede noget, der kunne minde om et reelt budskab.

Det står i særdeleshed klart, når den ene af værterne smider alle tøjler og giver hende fuldstændig frit lejde til at tale sin sag og spørger hende, hvad hun gerne vil snakke om, hvortil hun hurtigt kommer til kort og får mumlet noget med 'medier.'

Det er så umådeligt trættende, når mennesker som Nikoline, der kun formår at kritisere uden at være konstruktiv, får hevet sig selv op på en høj piedestal, hvorefter de pludselig er kunstnere og med det de facto er hævet over resten af samfundet og derfor frit kan kritisere alle aspekter af tilværelsen uden selv at komme med en løsning.

Hvis der er noget, som er nemt, så er det at stille sig op og te sig, som om du har opfundet den dybe tallerken, når du på kløgtigste vis har regnet ud, at de mange milliarder, som fossede ud af Skat, var en skandale. Eller at råbe 'sut min klit' på magisk vis får sexisme til at forsvinde for evigt.

Efter min mening virker det mere som et banalt og afstumpet verdenssyn end noget, der kunne minde om kunst.

Tilbage til interviewet med Nikoline i 'Shitstorm' på P1, hvor hun ikke vil forholde sig til kritikere på Facebook, fordi som hun selv så smukt siger.

»I interviewer en vinder, som skal forholde sig til nogle tabere, som ikke kan trænge igennem i medierne.«

Her formår Nikoline at ramme hovedet på sømmet og én gang for alle slå fast, at hun som selverklæret kunstner er hævet over det jævne menneske i samfundet.

Hvis du spørger mig, så er det ikke tilfældet. I stedet vil jeg slå fast med syvtommersøm, at Nikoline ikke er en vinder.

Dem, der er vinderne i det her smukke samfund, vi lever i, det er dem, som møder på arbejde hver dag, om så deres job er dødssygt og underbetalt. Det er politikeren, der trods tilsvininger og dødstrusler holder fast i sine idealer og forsøger at gøre verden til et bedre sted.

Det er dem, som kritiserer vores samfund, men samtidig forsøger at gøre det bedre, en dag, en time og et minut ad gangen. De er vinderne.

Og dig, Nikoline, du er bare en taber, som er sur over, din kunstneriske brokkemusik ikke må blive spillet på P3.