I ugens løb har vi kunnet læse, at mændene endnu en gang har overhalet kvinderne.

Nu er der for første gang flere mænd end kvinder, der bor alene. Og så er kvindetallet endda inklusive alle enkerne.

Helt præcist har vi i Danmark 753.413 enlige mænd uden hjemmeboende børn, som statistikken så prosaisk udtrykker det. Enkelte af dem får senere succes med en fiks ide eller som mellemledere i et forsikringsselskab og en anæmisk kone og en Audi og speciallavede carvingski.

Men de fleste af dem bliver ved med at være alene. Og der kommer aldrig en Audi i deres liv.

De er typisk ufaglærte. De tjener mindre end andre. De får færre børn, og de dør syv år tidligere end andre. De bor i en lejlighed i forstaden eller i et lille hus uden for købstaden, som de har lejet for 1866 kroner om måneden eksklusive varme, hvis de til gengæld vil rense tagrenden to gange om året.

Der sidder de så. Og de finder aldrig en pige. De fleste bor i Udkantsdanmark, hvor der nu typisk er 20 procent flere mænd end kvinder. For pigerne er taget til byen, hvor de pludselig ser meget bedre ud og har kaffe-klippekort på stort set alle cafeer.

De får lynhurtigt en lejlighed med stuklofter og svensk kamin. De spiser skyr og rosenkål. De netværker og tænder stearinlys og får vasket tøj og gjort rent om søndagen. De samler ind til forældreløse børn i Lesotho og går til bænkpres sammen med Louise og sidder i lejerforeningens bestyrelse og cykler til alt og knalder nu og da med Jacob fra Unicef og drikker fyraftens-mojitos om fredagen.

Og jeg tager hatten af for dem! Jeg siger ikke, at de alle er klodens mest interessante væsener. Men med alle mulige undtagelser må man bare sige, at kvinder gør det godt. Og at mænd sover i timen.

For det første uddanner kvinder sig. Også på højere uddannelser. 66 procent af de medicinstuderende er kvinder. Det samme ser vi på jura og på andre højere uddannelser.

Jeg ved, at der findes kvinder med andre livsbaner, men de er alle sammen enige om at fravælge de professioner, hvor man kan blive snavset, forkølet, invalideret, forgiftet eller dræbt. Det overlader de stille og roligt til mændene, og det er vel en fornuftig overlevelsesstrategi.

For det andet holder de sig i live. Kvinders helbred er bedre. De ryger mindre, de drikker mindre, og de spiser bedre. De har f.eks. 27 pct. lavere risiko end mænd for at udvikle diabetes. Og 75 pct. lavere risiko end mænd for at dø af det. Rosenkål virker!

For det tredje brokker de sig. Kvinder er langt bedre til at råbe op, hvis de er utilfredse. Brystkræft blev hurtigt en national udfordring, selvom prostatakræft slår lige så mange ihjel, uden at mændene har sagt et ord. Ligestilling afføder på tredje årti mindst 30 avisartikler om ugen, også selvom det hele er sagt før.

Og #MeToo vil ganske enkelt forandre verden.

Som man kan forstå, er jeg for en gangs skyld ikke ironisk. Jeg synes, kvindernes succeshistorie er fortjent. Og at vi mænd snart er nødt til at få løftet røven fra læderstolen.

Jeg siger ikke, at der er noget galt med at være alene. Men hvis man som ung mand gerne vil have en kæreste, bør man vide, at pigerne en gang for alle fravalgte ham med flæskesværene og computerspillet.

Så vi fædre har en opgave. Vi skal inspirere vore sønner til at være interessante. At have noget på hjerte. At have en ide om tilværelsen. At klare sig i et uddannelsessystem, der ser ud til at favorisere pigerne. At respektere kvinder, men samtidig ikke finde sig i alt.

Vi skal lære dem kunsten at overleve i en tid, hvor de har vinden i ansigtet.