2020 lurer lige om hjørnet, og det bliver et år med mange enestående begivenheder, som jeg er glad for at kunne afsløre allerede nu.

Det bliver jo ikke mindst året, hvor Britta forhåbentlig bliver dømt. Officielt står hun til op mod 12 års fængsel, men jeg tror, det bliver meget mere. Hun har jo taget af kassen.

Hvis hun i stedet havde banket sin chef med en skumslukker og derefter hældt ham i grusgraven, var hun måske blev dømt for vold med døden til følge, hvilket maksimalt giver 10 år.

Men det var værre, for Britta tog ikke alene af kassen. Hun tog fra satspulje-kassen. Hun tog fra den kasse, hvor alle vi andre helt kontant kan se, hvor gode mennesker vi i grunden er.

Det smertede os så voldsomt, at der udbrød epidemisk national gråd i halsen. Vi vred hænder meget mere, end vi har gjort ved alle de andre og noget større udplyndringer af statskassen. For de var ikke nær så onde.

Derfor ender det nok med 78 år bag tremmer med pisk hver onsdag. Og når hun en dag må sige farvel, bliver hun udstillet i en montre til skræk og advarsel i indkøbscenteret i Hvidovre. Så kan man lære, at man ikke skal forbryde sig mod borgerskabets og fællesskabets gode hjerter.

Vi skal jo egentlig også have briterne ud af EU i 2020. Men det kommer ikke til at ske. Det kommer aldrig til at ske. Det hele ender med, at briternes brexit-dato bliver en form for årlig tilbagevendende mærkedag, lidt i stil med grundlovsdag. Ingen kan rigtigt huske, hvor den kom fra, men pyt med det. Bare vi kan holde fri.

Blandt årets skuffelser tror jeg desværre, vi må indse, at Danmark endnu en gang ikke bliver hverken det lykkeligste land eller det bedste land at leve i.

Danmark har ellers europæisk rekord i hoftebrud. Vi er også den nation i verden, der lægger flest øredræn på børn. Og vi er det eneste land, der seriøst diskuterer, hvilke dyr der må bo i naturen. Hvis man ikke kan vinde på den slags, er det klart, at titlen nok igen går til nordmændene. De er ellers i forvejen enormt rige og betaler gladeligt 134 kroner for en fadøl. De er også begyndt at spille fodbold. De bliver kun mere og mere irriterende.

Blandt de større begivenheder i det nye år kan jeg anbefale kvindehåndboldens EM, der bliver afholdt i Danmark.

Det ender nok med en 19.-plads, og det er helt okay. Problemet er bare, at stort set alle sportsjournalister hver eneste gang bilder os ind, at de danske piger står til guld, ligesom dengang med Anja Andersen før Første Verdenskrig. Det må de godt holde op med. Og det gælder også i curling.

Jeg kan også reklamere for det store jubilæum for genforeningen. Den 10. juli vil det være 100 år siden, Christian 10. red over grænsen på sin hvide hest og genforenede sønderjyderne med Danmark. Det kan folkeskolen måske bruge som anledning til at lære børnene at stave til Sønderjylland. Eller måske bare Jylland. Eller land. Eller and.

Og slutteligt kan jeg anbefale en tur til Ringkøbing Fjord den 24. april, hvor man afholder VM i sildefiskeri. Der er godt humør og alle mulige silde-konkurrencer.

Ifølge programmet udnævner man ovenikøbet en herre til årets Mr. Sild.  Jeg kan godt se, at man dermed har korrigeret for tidsånden. Men jeg ville nu alligevel ikke turde, hvis jeg var dem.

Velkommen til 2020!