Vores unger fortjener en bedre start.

I weekenden holdt vi navnefest for en ny, fin lille kvist på familietræet. På et tidspunkt skal han følge sin storesøsters vej i vuggestue og børnehave, og senere kan de gå hånd i hånd i skole.

Disse fantastiske børnebørnsvæsener – og alle andre unger – fortjener den bedste start på livet. I familien passer vi godt på dem og giver dem al den opmærksomhed og kærlighed, der er til i verden. Men samfundet tager ikke godt nok hånd om fremtidens guld. Jeg fatter det ikke, for hvad kan være vigtigere?

Der skal være mere tid og overskud til hvert enkelt barn i daginstitutionerne. Det dur ikke, at de voksne er blevet 'brandmænd,' der farer rundt for at slukke små og store 'ildebrande'.

Vuggestuer og børnehaver skal ikke være opbevaring af hyldevarer, men inspirerende, kreative, glade miljøer med pædagoger, som har tid. Desværre svigter vi børnene i disse vigtige år, og personalet ender som nye tal i den voksende stress-epidemi.

Børnene skal have dejlige dage sammen med venner omgivet af voksne, der ved, hvordan man kommer hel rigtigt igennem de første, vigtige år af livet. Besparelser har store konsekvenser, og 4.000 færre pædagoger i forhold til for ti år siden sætter mærker på både børn og voksne.

For en uge siden demonstrerede jeg sammen med tusindvis af forældre, børn, bedsteforældre og oldeforældre for ordentlige forhold.

Der er ingen vej uden om at give børn og ansatte i daginstitutionerne håndfaste rettigheder. Vi kan kalde det minimumsnormeringer eller børnerettigheder, for kært barn har mange navne. Bare vi ændrer den nuværende trafik, med at staten presser kommunerne på økonomien, og ungerne og pædagogerne betaler regningen.

Undersøgelser viser, at der kun er fuldt bemandet i mindre end fire timer på en dag. 29 procent af pædagogerne oplever en eller flere gange om ugen at stå i en uforsvarlig situation.

50 procent oplever, at de ikke har tid til at give tilstrækkeligt med omsorg og nærvær. For at sætte det lidt på spidsen kan det være lettere at få kontakt til en ansat i Bilka – og det er svært nok – end at finde en pædagog i en daginstitution. Det får alvorlige konsekvenser senere i livet. Børn oplever mere stress, angst og ensomhed, og nogle udvikler koncentrationsbesvær.

Børn og ansatte skal have rettigheder. Skolerne har loft over antallet af elever i klasserne og et minimumstimetal. Kommunernes pengekasse skal nemlig ikke bestemme elevernes skolegang. Det samme princip skal gælde i daginstitutioner. Derfor bør vi indføre følgende rettigheder og være opmærksomme på følgende:

Børns vilkår i de første år har stor betydning for resten af livet.

Få voksne til mange børn er skidt for alle og har samtidig en hård social slagside.

Vi bør indføre en minimumsnormering på 1 voksen pr. 3 børn i vuggestuer og 1 voksen pr. 6 børn i børnehaver.

De, som passer vores børn/børnebørn, skal have gode arbejdsforhold.

For få voksne i institutionerne rammer forældrene hårdt og gør også arbejdslivet sværere for dem.

Rettigheder for børn og personale giver tryghed. Minimumsnormeringer nu!

»Så slap dog af,« har jeg tit lyst til at sige.

Samfundet og især børnene har brug for lidt mere ro på med tid og samvær. Vi kan tidligt nok løbe i hamsterhjulet. Regeringen finder penge til skattelettelser for 21 milliarder kroner, men jeg vil meget hellere give ungerne den start på livet, som de fortjener.