Dronningen gjorde det helt klart, da hun for nogle dage siden talte direkte til alle os danskere: Coronavirussen er en farlig gæst.

Under talen lyste både alvoren og myndigheden ud af Dronningen. Personligt sad jeg tilbage med en oplevelse af, at jeg havde overværet et historisk øjeblik på en meget trist og alvorlig baggrund.

Danmark er i krise. Verden er i krise, og for en gangs skyld har vi alle – ung som gammel eller midtimellem – en mulighed for at gøre en stor forskel. Sådan er det langtfra altid under kriser, men sådan er det denne gang.

Vi har derfor alle en forpligtigelse til at følge myndighedernes anvisninger for at stoppe udbredelsen af smitten. Det er noget, ALLE kan gøre uanset alder og baggrund.

Noget andet, vi alle kan gøre – ligegyldigt hvem vi er – er at være taknemmelige og at påskønne indsatsen over for alle dem, der i denne tid gør en ekstra indsats. Alle dem, der, på trods af at de udsætter sig selv og deres familier for smittefare, alligevel går på arbejde: politibetjenten, kasseekspedienten, sygeplejersken, chaufføren, rengøringsdamen og mange mange andre. Dem skal vi påskønne og sige en stor tak til.

Mange af os har desuden mulighed for at holde gang i hjulene ved at fortsætte med vores forbrugsvaner og på den måde understøtte de små lokale erhvervsdrivende.

Støtte op om den lokale restaurant, der kæmper en hård kamp i denne tid, og som har omlagt sin drift til at sælge sin mad ud af huset i stedet for i restauranten, købe en ekstra buket blomster hos blomsterhandleren og i det hele taget handle lokalt og hos de mindre forretninger. Sammen kan vi gøre en stor forskel.

Kommuner og regioner kan sætte gang i renoveringer og byggeri på de nu tomme institutioner, og staten skal nødvendigvis holde hånden under danske arbejdspladser. For når den værste del af coronakrisen er ovre, så skal vi have et arbejde at vende tilbage til.

Det kommer til at koste penge. Mange penge. Men vi kan ganske enkelt ikke tillade blot at se til, at frisøren, restauratøren eller skiltemaleren går konkurs i stor stil, fordi samfundet er gået i stå.

Det er ikke mange dage siden, at et helt enigt folketing viste, at vi kan stå sammen, når det virkelig er alvorligt. Vi forhandlede en aftale, som blandt andet indeholder en kompensationsordning for selvstændige, så folk ikke skal gå fra hus og hjem.

Den indeholdt også en udgiftskompensation for virksomhederne til at dække nogle af de faste omkostninger, som virksomhederne ikke længere har indtjening til at dække. Og derudover, at staten skal gå ind og sikre, at alle danskere kan få refunderet deres flybilletter og rejser, uden at hele rejsebranchen går konkurs.

Det er blot nogle af de tiltag, vi er blevet enige om. Men der skal helt sikkert mere til, og så er vi klar fra Venstres side.

Indtil vi kommer på den anden side af krisen, kan det ikke undgås, at eftertænksomheden melder sig.

For på trods af, at vi er et højtudviklet og rigt samfund, så er vi stadig enormt sårbare over for en virus som corona.

Jeg tror ikke, der var nogen, der for blot få måneder siden havde forestillet sig, at Danmark ville komme hertil. Gader og stræder ligger øde, forretningerne er lukket ned, og folk holder sig for sig selv.

Vi må holde modet oppe, og der kommer heldigvis en tid efter krisen, hvor vi skal sørge for, at der er et arbejde at vende tilbage til.