Er straffene for lave i de gentagne sager med vanvidsbilister, der koster menneskeliv?

Det spørgsmål skulle brugerne forholde sig til, da Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening, gæstede B.T. Live, men dommerne har blot rettet sig efter politikernes meget eksplicitte ønsker i den lovtekst, der er blevet vedtaget for 10 år siden, pegede han på.

»Politikerne sagde i 2010, at straffen skulle ligge et sted mellem 16 og 18 måneder, og det har vi jo rettet os efter. Tidligere lå den på 10-12 måneder. Samtidigt sagde man, at de mest grove tilfælde, man kunne tænke sig, skal give omkring fem år,« sagde Mikael Sjöberg.

Den højeste straf, der er givet i en sag om vanvidskørsel, er fire et halvt år, mens der har været domme helt ned til én måned, og det vil politikerne nu stramme op på.

En afstemning fra en tidligere artikel, hvor B.T.s brugere skulle tage stilling til straffene i sager med vanvidsbillister.
En afstemning fra en tidligere artikel, hvor B.T.s brugere skulle tage stilling til straffene i sager med vanvidsbillister.
Vis mere

Efter flere dødsulykker varsler politikerne længere straffe i de pågældende sager. Justitsminister Nick Hækkerup vil have 50 procent hårdere straffe, og den lovændring af straffeloven forventes at træde i kraft 1. marts 2021.

Og det vil give højere straffe, mener dommerformand Mikael Sjøberg.

»Derfor vil jeg sige, at de straffe, vi giver, ligger inden for det område, som Folketinget i sin tid har sagt, vi skal straffe inden for. Og jeg ved godt, det kan se mærkeligt ud, når strafferammen går op til otte år. Det er en teknisk ramme.«

Hvorfor har man så overhovedet en strafferamme op til otte år, hvis politikerne siger, alvorlige forseelser skal give tre til fem års fængsel? Hvad skal der til for at få den hårdeste straf?

»Vi kan godt give otte år. Hvad der skal til, kan jeg ikke svare på. Det ved jeg ikke, men vi forbeholder os altid den højeste strafferamme til det mest vanvittige tilfælde. Der kan vi godt gå over de fem år,« siger han, men vil ikke give eksempler på, hvad dette tilfælde kunne være.

»Men man skal huske, at det er jo ikke mig med min kappe på, der sidder og dømmer alene i disse sager. Man kommer i byretten, hvor der sidder en dommer, der har to domsmænd ved sin side. De skal alle diskutere skyldspørgsmålet og en passende straf.«

Nu er politikerne meget kontante og siger, at straffene nu skal være hårdere. Kommer vi til at se højere straffe?

»Hvis det her lovforslag bliver vedtaget, som det er i sin form nu, så siger de, at de straffe, vi har i dag, skal forhøjes med 50 procent. Hvis noget giver to år i dag, kommer det altså til at give tre år.«

»Vi skal kunne forvente højere straffe. Der står direkte i loven, at dommerne skal følge loven, og det gør vi også.«

Tirsdag begyndte sagen om en 27-årig mand, der påkørte en 35-årig politibetjent på Langebro i København med 117 kilometer i timen – betjenten mistede livet.