Jeg har haft en del arbejdspladser i mediebranchen og dermed en del kollegaer, som altid var lidt utilfredse med deres arbejdsvilkår, som syntes, at deres chefer var nogle idioter, og at de selv var meget bedre og mere værd.

Det var som at høre en båndoptager sprøjte bræk ud, når vi dagligt i frokoststuen blev tvangsindlagt til at høre på gentagelserne om den taberramte arbejdsplads og dem selv som det oversete geni.

Jeg har altid tænkt, at hvis de der brokketyper virkelig var så kæmpestore genier, hvorfor fanden brugte de så ikke noget af al genialiteten til at vise det?

Men jeg spurgte bare, hvorfor de ikke bare sagde op?

Hvis du er gennemsyret af had til dit arbejde og synes, din chef er en uduelig taber, der ikke har forstået en skid, så kom dog for helvede videre!

Problemet er jo bare ofte, at de største brokkehoveder faktisk sidder på en fed løn – og en fuldstændig, i min optik, overvurderet løn.

I deres 15 eller 20 år på arbejdspladsen er de nemlig ikke blevet bedre, bare mere dovne. Og sandheden er jo nok også, at de ved det. De foretrækker i hvert fald at hade halvdelen af deres vågne liv mod at indkassere en fyrstelig hyre.

Og så har vi politikerne. Man kan jo nok ikke sammenligne det en til en, for her ser vi dog en række prominente mænd og kvinder på 'Borgen' flytte sig – bare aldrig fra taburetten.

For Christiansborg er jo trods alt en arbejdsplads, hvor man får en solid løn, har masser af månedlige fradrag og særlige goder. Man kan sygemelde sig, hvornår fanden det passer ens humør, helt uden lægeerklæring eller nogen tidshorisont, og så kan man i øvrigt dalre på pension adskillige år tidligere, end man har lovgivet for alle andre.

Og så har man magt til at administrere alle andre og deres vilkår.

Jamen, hvorfor fanden skulle man dog også opgive det? Man kan jo bare skifte parti. For ligesom for bladsmørere i 15 eller 25 år kan det for politikere nok også være angstprovokerende at komme ud i det såkaldte 'almindelige arbejdsliv'. Der, hvor man virkelig skal præstere – der, hvor man skal stå til ansvar.

Jens Rohde vil i hvert fald hellere være kristendemokrat – altså efter Venstre, så et smut omkring Det Radikale Venstre, hvor endnu en magtkonflikt nev i egoet.

For ikke at tale om Ida Auken, der uden så meget som en times tænkepause skiftede fra SF til Det Radikale Venstre og siden til Socialdemokratiet, hvor hendes klimapolitiske drømme er endt i helvede, men fuck nu dem. Hun har plads i Folketinget og udsigt til en ministerpost.

Uffe Elbæk. Simon Emil-Ammitzbøl, Naser Khader, Astrid Krag, Rasmus Nordqvist – fortsæt selv listen.

De er godt sikret i taburetten. Ellers skifter de bare holdning.

Og vælgerne? Who cares …

 

Den stupide regel

Jeg blev helt opgivende, da jeg læste, at vores erhvervsminister holder fast i den stupide 30 minutters regel, der lugter af endnu et tåbeligt benspænd for restaurationsbranchen, ingen i Socialdemokratiet synes at have den mindste respekt for. I Tyskland kan man droppe ind på hvilken som helst beværtning, udfylde en seddel med navn og telefonnummer, for smittesporingens skyld – men i Danmark skal du vente i 30 minutter. Udenfor. Hvorfor? Ingen ved det. Hvad er det egentlig, at regeringen forestiller sig, der sker på en restaurant? Så længe man ikke skal bestille tid i en vinhandel, i Føtex, til posthuset eller Torvehallerne, så er det bare endnu et tåbeligt magtgreb. I skrivende stund er der 181 indlagte MED coronavirus. På landsplan …

Fuckfinger til kulturen

Og så er vi nogen, der stadig venter på bare ét ord fra vores kulturminister. »Joy Mogensen er regeringens største fuckfinger til kulturen,« sagde en ven. Well, måske har han ret. Jeg læste på hendes sociale medie, at hun ønskede Mikkel E.G. Hansen tillykke med hans Oscar – dog uden at have ulejliget sig med at stave hans navn korrekt. Nu venter teatre, spillesteder og kulturhuse også på lyd. Men Joy venter måske også på lyd fra Mor Mette, for kulturministeren er apparatjik, der blot er sat ind for at administrere for lederen. Men kan vi snart forvente bare lidt engagement og politisk ledelse fra folkets tjener?

Varmekopper på kroppen

Og for at blive lidt i corona-verden: Folk er åbenbart gået lidt bananas over, at 'Aftenshowet' har stillet en mikrofon til rådighed for Sarah Grünewald, som har haft en god oplevelse med nogle varmekopper på kroppen, påsat af en kinesisk dame. Hun oplevede corona-senfølger blive mindre og helt forsvinde. Tillykke med det, Sarah – og til jer andre, slap lige af. Hun har jo for helvede ikke sagt, at man undgår kræft ved at gå til numerolog. Hun deler en personlig oplevelse. Præcis som Jes Dorph gjorde, da han frikendte sig selv for seksuelle overgreb. Præcis som alle mulige andre mennesker får fri taletid i det lette aftenprogram. Ro på.