I dag er det mere end 11 år siden, at en dengang 28-årig somalisk mand trængte ind i satiretegner Kurt Westergaards hjem.
Manden, der hedder Mohamed Geele, var bevæbnet med en økse og en kniv og kom for at myrde Westergaard, der fire år forinden havde formastet sig til at tegne profeten Muhammed til en artikel i Jyllands-Posten.
Geele fik en dom på ti års fængsel og sidder nu i Kærshovedgaard og fimser den af, da han åbenbart ikke kan sendes hjem til Somalia.
Om hans forbrydelse siger han til TV 2:
»Jeg har ikke skænket det en tanke – mit mål er at komme videre.«
Eksperter vurderer over for TV 2, at Geele stadig er farlig, og til det bemærker han:
»Alle kan jo begå noget, der i princippet er farligt, under de rigtige omstændigheder. Alle kan være farlige i den rette sammenhæng.«
Her må jeg lige præcisere, for ja, det kan man. For eksempel hvis jeg kom hjem og fandt en mand i gang med at voldtage mine to børn. Men jeg tror faktisk ikke, at ret mange kunne begå mord med en økse for en fire år gammel tegning, man ikke syntes om. I så fald er man sgu nok alligevel lidt farlig for sine omgivelser.
Man kan i hvert fald ikke fortænke folk i ikke at have lyst til at have Geele gående frit rundt iblandt os. Hvad hvis han bliver sur over en tv-udsendelse? Eller på en, der siger noget grimt om hans profet? Hans søster? Skal han så i Silvan og hente en ny økse?
Men uanset hvad borgerne i det her land vil, så kan Mohamed Geele gøre, præcis hvad han selv vil. Geele kan nemlig færdes frit – og gør det – på nær om natten, når han skal opholde sig på centret.
Den dømte øksemand fortæller nemlig, at han stort set hver dag tager toget fra Midtjylland til København og tilbage igen for at besøge sin kone og børn. Hvem der dog gider være gift med sådan en mand, orker jeg slet ikke tænke på, men når Mohamed til TV 2 ytrer, at han er træt af den måde, medier og politikere fremstiller de udvisningsdømte udlændinge på, så kan jeg afsløre, at jeg er træt af den måde, udviste kriminelle kan udnytte det danske system.
Jeg kan forstå, at Mohamed ikke selv kategoriserer sig som farlig, Men lad mig afsløre, at det gør de fleste danskere, for det er ikke normal adfærd at blive øksemorderisk sur over en fucking tegning.
Og når han samtidig erklærer, at han ikke har fortrudt, jamen så er det da naturligt, at vi er nogle, der sidder og er ved at skide i bukserne ved tanken om, hvad der mon bliver det næste, der kan provokere Mohamed til at forsøge at begå mord.
Men det er altså for farligt for Mohamed at rejse hjem til Somalia. Og så må danskernes risiko for fare altså bare vige.
S-krænkeren
Jeg blev helt ærligt ikke særligt overrasket, da jeg læste om Socialdemokraternes seneste krænker. Der lader til at være frit slag i det parti, når det kommer til befamle, slikke og presse kvinder til sex. Ja, faktisk voldtage, som vi har set i TV 2s dokumentar om ungdomspartiet DSU.
Og det er der, fordi de voksne – altså ledelsen – lader til at være 100 procent pisse ligeglade. Vores børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, valgte at gøre absolut intet, da hun blev bekendt med krænkeren og problemer omkring ham og en 17-årig pige.
Det er sgu da ironisk, nærmest morsomt, at hun er betroet præcis den post.
Kunsten at måle
Overraskelsen stod heller ikke ligefrem ud af ørerne, da jeg læste, at gennemsnitslængden for mænds penis (ja, eller kvinders penis, for vi arbejder jo ikke med køn længere) er kortere end hidtil antaget.
Af den simple grund at det er mændene selv, der har skullet måle den – og det betyder plus en centimeter eller to.
Det er lidt, som når jeg skal veje mig. Så ryger der også et kilo eller to fra skalaen, fordi jeg fraregner indholdet af mine tarme og altid liiiiige har lidt ekstra væske i kroppen.
Oh well, vi kvinder og mænd, der elsker dillermand, overlever sgu nok. Det er jo som bekendt gørelsen …
Jobnyt
83-årig Jørgen Leth søger en slags besøgsven. Han søger en person, der kan gå tur med ham et par gange om ugen. Han er blevet syg og har brug for hjælp, og det er der vist mange ældre, der har. Hjemmehjælpen er jo som bekendt kun på minutter og kan næppe varetage den slags petitesser som at sørge for lidt social omgang med de svageste.
Jeg meldte mig engang som besøgsven hos både Røde Kors og Ældresagen, men hørte aldrig fra nogen af dem – heller ikke selvom jeg rykkede dem.
Det kan jeg så tænke lidt over.
