4-1 til Danmark.
Russerne fik et ordentligt lag tæsk i Parken, og de 25.000 tilskuere fik sig en fest udover det sædvanlige.
Personligt gad jeg virkelig godt have været der. På tribunen og sunget og råbt slagord og krammet sidemanden, når det ene skud efter det andet ramte modstanderens net. Jeg ville have kylet overpriced fadøl i luften og skreget mine venner i ansigtet. Efterfølgende skulle vi i samlet flok skråle gennem byen og highfive tilfældige forbipasserende i vinderrus.
Det vidunderlige er jo, at det ikke betyder en flyvende skid for smittetallet. Vi kan spytte hinanden lige i fjæset og synge halvperverse fodboldhymner, uden at nogen bliver indlagt eller optager en respirator.
Men jeg var ikke i Parken.
Jeg var på restaurant Noma. En stor smuk bygning på en mark med højt til loftet og plads til cirka 100 gæster.
Altså, normalt.
For i denne tid må Noma kun huse 70. Og med afstandskravene må de tage deres foyer i brug på særlig vis.
Man skal – modsat de 25.000 stive apparater i Parken – vise coronapas – og vé den, der har glemt id til at matche sms-linket.
Der er formentlig lige så mange ansatte på Noma, som der er gæster. Ansatte til at imødekomme strikse hygiejnekrav og holde øje med afstand, påfyldning af sprit og rene håndklæder.
Jeg ved godt, hvor jeg helst ville tisse, hvis valget stod mellem Nomas toiletter og Parkens, der vel hvert beskides af måske 1.000 fulde fodboldfans.
Da jeg var i Skuespilhuset sidste måned, skulle hver eneste gæst sidde med en tom stol mellem sig. Min kæreste og jeg havde en tom stol imellem os, ligesom en familie på fire måtte optage otte pladser, eftersom familiemedlemmerne ikke måtte sidde sammen!?
I mit fjernsyn så det unægtelig ud, som om Parkens gæster sad samlet i flok.
Logikken er til at overse …
Forleden hørte en veninde en koncert i en skov, under åben himmel. Folk sad i græsset – også min veninde, men udenfor en opsat snor, der afspærrede et område i skoven.
Hun havde ikke coronapas til koncerten i skoven.
Jeg dør af grin.
Men pyt!
Regler er jo regler, og dem skal man overholde blindt! Og det gør man naturligvis som samfundssindet restauratør og ansvarligt kulturliv, som fortsat kæmper for egen forsørgelse og overlevelse.
Og det er da også bare fise-fornem Michelin-mad, og hvem fanden går også i Det Kongelige Teater eller hører langhåret følemusik i en skov? Jeg skal helt sikkert lukke røven.
Men det her er ikke en skid andet end gigantisk angst for at frarøve fodbold-Danmark en oplevelse, der truer stemmetal.
Det lugter af klam vælgertække.
Og den næste, der leger, at de her restriktioner handler bare det mindste om folkesundhed og ikke politik, de får fandeme en flad.
Runes blottede penis
I denne uge stoppede Rune Langhoff som særlig rådgiver for Frie Grønne, der er stiftet af Alternativets afhoppere Uffe Elbæk, Niko Grünfeldt og den allestedsnærværende 'I er alle racister'-Sikandar Siddique.
Rune blottede penis og testikler over for en række folkemødedeltagere, der ikke var interesserede i at se netop disse, og uinteressen blev kvitteret med råb om, at en journalist var en luder, og han afsluttede seancen med at sætte sig på en anden journalist, der ifølge Rune ikke havde en karriere.
Jeg håber for journalisten, at Langhoff havde bukser på.
Rune kommer fra Alternativet – det parti, der samlede på billeder af medlemmernes slappe pikke.
Jeg ved ikke med jer, men jeg orker faktisk ikke de klovnehoveder mere.
'Bæredygtigt' foie gras?
Og så lader det til, at produktionen af foie gras er ved at være fortid i Europa.
Jeg må jo indrømme, at jeg med mellemrum guffer spisen på hvidt brød og et drys peber, men jeg må også indrømme, at det kun kan nydes, når det lykkes mig at glemme det filmklip, som på brutal vis illustrerede, hvordan leveren egentlig bliver til.
Det var så ubehageligt at se det slanke metalrør blive mast langt ned i halsen på den forvirrede gås – og derfor nok mere ubehageligt for den.
Måske kunne man forsøge sig med noget såkaldt 'bæredygtigt' foie gras, det ved jeg ikke, men hvis det er bedre velfærd for gåsen, så overlever vi nok her på matriklen.
Underholdende overraskelse
Jeg blev noget overrasket, da jeg læste, at Dan Jørgensen skal vidne – for Inger Støjbergs forsvar.
Ja, det lyder næsten som en parodi, men det er nu engang faktum. Socialdemokraterne gik forrest i ønsket om Inger for en rigsret, men nu kan partiet potentielt blive latterliggjort på det nærmeste.
Alle den tidligere udlændingeordførers brandtaler og tordener om handling mod barnebrude vil blive dissekeret. Udtalelser og referater af møder vil blive læst op, og uden selv at vide, præcis hvad manden har sagt eller opfordret til, så formoder jeg, at det kun styrker Ingers sag.
Jamen, det skal nok blive underholdende …
