7, 10, 12. Eksamensperioden er i gang, og det samme er kampen om høje karakterer, men eleverne i fire af 1.g-klasserne på Københavns åbne Gymnasium kan slappe lidt af. De går nemlig i såkaldte 'karakterfrie klasser', hvor de får færre karakterer og mere mundtlig feedback.
»Det er min klare fornemmelse, at vi, der går i de karakterfrie klasser, er mere rolige end de andre klasser, der farer rundt og stresser,« siger Adam Al Amie, der går i 1.y på Københavns åbne Gymnasium, da B.T. møder ham og studiekammeraterne Yosuf Ahmed El-Taftazany og Mikkel Gybel til en snak om karakterer.
Deres klasser er del af en forsøgsordning, hvor eleverne kun får karakterer i deres afsluttende fag. I alle andre fag er karaktererne erstattet af løbende feedback.
Ordningen har ikke kun haft en positiv effekt på eleverne individuelt, men har også gavnet fællesskabet og sammenholdet i klasserne.
»Fordi karaktererne i mange fag er taget ud af ligningen, er der ikke lige så meget konkurrence. Der er ikke fokus på at få 12 og være den bedste i klassen, så vi hjælper hinanden mere,« siger Yosuf Ahmed El-Taftazany.
Ensidigt fokus
Københavns åbne Gymnasium og de 14 andre skoler, der er med i forsøgsordningen, kan have fat i den lange ende. Flere eksperter mener nemlig, at der er for meget fokus på karakterer i de danske skoler.
»Vores uddannelsessystem er i stigende grad præget af en præstationskultur. Der hersker en forestilling om, at hvis du skal have et lykkeligt liv, så skal du have gode karakterer. Eleverne har i højere grad fokus på karakterer end på det indholdsmæssige, og det er bekymrende,« siger Noemi Katznelson, der er forskningsleder og professor på Center for Ungdomsforskning.
Også Mette Rosenquist, der er psykolog med speciale i eksamensangst, mener, at både forældre, samfundet og skolesystemet er med til at skabe et ræs, hvor der kun måles på ensidige parametre.
»Vi skal blive bedre til at opbygge de unges selvværd frem for deres selvtillid. Det gør vi bl.a. ved at motivere dem på andre måder end ved at have et ensidigt fokus på karakterer. De skal vide, at de er gode nok, også selvom de får 2 eller 4, og at verden ikke bryder sammen af den grund.«
Ikke usundt at skulle præstere
Selvom flere eksperter peger på, at karakterer fylder for meget i det danske uddannelsessystem, understreger Annette Gaard, der er chefpsykolog på Aleris-Hamlet Hospitaler, at det ikke er usundt for unge mennesker at skulle præstere.
»Rent psykologisk er vi gearet til at kunne tackle situationer, hvor vi bliver pressede, så det i sig selv er ikke usundt eller uhensigtsmæssigt. Der, hvor det kan gå galt, er, hvis eleverne tager deres karakter som et billede på, at de ikke er lige så meget værd som alle andre.«
Selvom det kan være sundt nok at blive presset, trives gymnasieeleven Ahmed El-Taftazany i en karakterfri klasse.
»Jeg har det bedre fysisk og psykisk. Hvis jeg gik i en almindelig klasse, tror jeg, at jeg ville blive et konkurrencemenneske og stresse mere,« siger han
Studiekammeraten Mikkel Gybel er ikke helt enig.
»Jeg savner lidt at få karakterer, fordi jeg vil gerne have ekstra motivation.«
