90-årige Else blev efterladt hængende i en loftlift på plejehjemmet. 91-årige Niels kom ikke i bad og fik ikke nok mad.

De seneste ugers forfærdelige historier fra flere plejehjem er ikke bare hjerteskærende. Det er umenneskeligt. Vi må og skal give ældre mennesker minimumsrettigheder.

Ældre mennesker, der ikke får mad før langt op ad formiddagen og får for lidt at spise. Pårørende, der finder deres bedsteforældre liggende i sengen med afføring op ad ryggen.

Mange års nedskæringer har haft ubærlige konsekvenser, og der er behov for investeringer i både plejehjem og hjemmeplejen. Men det er ikke nok. Der er også brug for lovfastsatte minimumsrettigheder.

Vi har set barnevogne fylde gaderne i demonstrationer for minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Børn, forældre, bedsteforældre og ansatte i daginstitutionerne var i opråb til politikerne. Det var nødvendigt.

Og jeg håber, at vi vil se gaderne fyldt med gangstativer, og at minimumsrettigheder i ældreplejen bliver den næste store folkesag.

For mennesker skal behandles ordentligt, uanset alder. Og ældre mennesker, der har knoklet et langt liv, har ret til hjælp, støtte og omsorg, når de ikke længere kan selv. Det er fuldstændig fundamentalt i et velfærdssamfund, ville de fleste nok sige. Men det er ikke virkeligheden.

I mange, mange år er nedskæringerne regnet ned over vores velfærd og vores ældrepleje. Skiftende regeringer gav med den ene hånd store flotte gaver til ældreplejen, men skar ned på kommunerne med den anden hånd. Der kom flere kroner og ører, men der blev færre penge pr. borger, fordi der hele tiden kommer flere børn og ældre med behov.

Det er grundlaget for de svigt, vi ser nu, og som vi desværre har hørt om mange gange før.

Heldigvis betød sidste års kommuneaftale og finanslov, at der er flere penge – også til reelle investeringer. Men det er ikke nok. Det tager mange år at rette op på den uærlige og ligegyldige tilgang til vores velfærd, som højrefløjen har haft.

Enhedslisten foreslår, at alle ældre, der har behov for pleje, også får lovfastsatte minimumsrettigheder.

F.eks. skal der være forbud mod alenevagter på plejehjem, men de ældre skal også have en lovfastsat ret til social omsorg. Det betyder ret til hjælp til at komme ud af hjemmet og opleve verden, at der er tid til at få snakket, og at der er tid til alt det andet, der giver livskvalitet. Og som er mere end bare helt basal livsopretholdelse.

Der skal være ret til alle de ting, der er udtryk for reel medmenneskelighed, et liv med indhold og omsorgsfuld hverdag. Og man skal kunne gå rettens vej som borger og pårørende, hvis det ikke sker.

Det er forfærdeligt at se og høre historierne fra plejehjem, hvor mennesker bliver behandlet nedværdigende. Men det er ikke nok at sikre, at der ikke længere sker direkte svigt og overgreb.

Vi skal også sikre, at ældrepleje er mere end blot at holde ældre mennesker i live.

Det kræver investeringer, og det kræver rettigheder.