'Is there politeness in Denmark?'.

Det blev jeg for nylig inviteret inden for for at svare på i et af de store danske talkshows. Producenterne havde nok håbet på, at jeg var kommet med et rungende nej og en kritik af danskernes manérer.

Men man kan ikke kalde jer danskere for uhøflige. I har jeres egen måde at være galante på, baseret på de kulturværdier I sætter højest.

Lighed mellem køn er et godt eksempel. Tiden, hvor en gentleman trak stolen ud for deres borddame og gik yderst på fortovet for at beskytte hende fra mudderstænk og løbske heste, er forbi.

Ridderligheden har måttet lade livet for feminismen. Ingen forventer, at en moderne dansk mand tager sin Gore-Tex-jakke af og lægger den hen over en vandpyt så deres ledsagerske kan krydse gaden tørskoet.

Hun har da sin egen Gore-Tex-jakke! Og sikkert også et par smarte, matchende Ilse Jacobsen-gummistøvler til.

Det er også takket været kampen for lighed, at det anses for høfligt at dele regningen på første date. Det galante er at lade kvinden betale for sin egen burger. Det viser, at man som mand respekterer hendes selvstændighed og personlige købekraft.

Men det er så også derfor, nogle danske kvinder hellere vil date udenlandske mænd.

Jeg har dog bemærket ét sted, hvor der sjovt nok stadig eksisterer kønsforskellige: Bussen. Hvor ældre damer altid bliver glade for at blive tilbudt en siddeplads – ja, nogle forlanger ligefrem en! –  så ser ældre mænd det nærmest som en fornærmelse. Hvis Sean Connery stadig er frisk nok til at stå op, så er de minsandten det også!

Jeg har lært kun at tilbyde mit sæde til gamle 'Børge' med stokken og den obligatoriske lange regnfrakke i 60’er stil.

En anden vigtig del af moderne dansk etikette, som daterer helt tilbage til Emma Gad, er respekt for andres tid.

Alle i Danmark har altid utroligt travlt. Eller I tror i hvert fald, at I har travlt. Derfor er det også utroligt vigtigt for jer, at man holder sine aftaler, både offentligt og privat.

Jeg glemmer aldrig et af mine første middagsselskaber i Danmark. Det var en mørk og kold vinteraften, og jeg havde inviteret gæster til kl. 19. Jeg kigger tilfældigvis ud ad vinduet lidt i syv og ser, at flere af mine gæster sidder i deres biler med motoren kørende for at holde varmen og ellers helt klart til at ringe på præcis kl. 19 – men heller ikke et minut før.

Danskernes punktlighed i sociale sammenhænge chokerer mange udlændinge, som er vant til at skulle være 'fashionably late'. Selv i New York, hvor jeg boede før, betyder en invitation til kl. 20, at man ikke er forventet før 20:45 eller deromkring.

Helt modsat er det i Danmark. Dukker du først op 20:45, får du helt sikkert serveret kold suppe og brændt brød af en vært(inde), der er lige ved at koge over.

Til denne del af den danske etikette hører også det at booke aftaler langt ud i fremtiden. De fleste udlændinge har meget svært ved at forstå, at midt-oktober er alt for sent at sende julefrokostinvitationer ud.

Og når først en aftale er skrevet, så er det ens fornemste opgave at overholde den, også selvom den ligger måneder ude i fremtiden.

Medmindre du har en rigtig god undskyldning som f.eks. sygdom, familiekrise eller du står midt i en naturkatastrofe. Aftalen behøver ikke engang blive genbekræftet, man møder bare op på det aftalte sted på det aftalte tidspunkt og forventer, at modparten gør det samme.

Her i Danmark er der ikke noget med at aflyse, bare fordi et mere spændende arrangement dukker op, eller dit hold er gået videre til slutrunden, og de skal spille den dag. Og gud forbarme sig over den, der tror, han har for travlt! At antyde du har mere travlt en din vært(inde) er det værste, du kan gøre.

Og så, lige så snart I sætter jer ned ved middagsbordet, glemmer I fuldstændigt tiden.

Så handler det kun om at snakke, spise en smule, drikke en masse og snakke noget mere. Om at være i øjeblikket og om at nyde hinandens selskab. For det er indbegrebet af hygge.

Og at prioritere venner og familie over hverdagens stress og jag selv bare for en kort stund er måske den største dyd inden for dansk etikette.