Damer - vil I have, vi ender som vatpikke?

Debatindlæg af Samuel David Stender, kandidatstuderende - Amerikanske Studier:

Kan du huske dengang, mænd var mænd? Dengang, maskulinitet var et positivt udtryk for selvsikkerhed, styrke og charme?

Dengang mænd ikke skulle frygte at ryge i MeToo's offentlige gabestok, hvis de med selvtillid og gåpåmod gjorde kur til en pige? Ak, det virker snart som længe siden. Men det er jo resultatet af det feminiserede samfund, vi med hastige skridt bevæger os mod.

Der var engang, hvor feminisme stod for noget oprigtigt.

Stemmeret til kvinder og retten for kvinder til at komme på arbejdsmarkedet – værdige mål. Men nu har deres kamp udviklet sig til en ren heksejagt – eller skulle man rettere sige mandejagt – mod det maskuline køn.

Hvorfor udstilles vi mænd i stigende grad som en omgang fisse-fikserede, liderlige skabninger, hvis hjernekapacitet angiveligt kan måles omtrent 50 cm stik syd fra selve hjernens fysiologiske placering?

Hvorfor skal forskellen på kønnene nedbrydes i så stor en grad, at det snart bliver mænd, som lørdag morgen skal gå til zumba-dans efterfulgt af en laktosefri soja-latte på den nærmeste økologiske kaffebar med gutterne?

Næ nej, der er sgu noget galt. Vi skal ikke undskylde, hvem vi er.

For når vi gør det, undskylder vi vores natur. Gennem tusinder af år har evolutionen formet mandens fysiologi og mentalitet til at jage, passe på kvinderne og være macho og aggressive.

Tænk, hvis feminisme var til stede for 100.000 år siden: »Nej Jørgen, du bliver fandeme i hulen i aften og passer børnene – så skal mor her nok jage den sabeltiger.«

Faktum er, at mænd er anderledes end kvinder. Vi er fysisk stærkere, mere aggressive og har en større trang til at dominere. Sådan er det bare.

Men betyder det så, at kvinden er mindre værd?

Nej, bestemt ikke. Kvinder – på den anden side – har en masse kvaliteter, vi mænd ikke besidder. De er mere logiske, mere medfølende og overordnet en del klogere, end vi er. Desforuden er mænd i bund og grund også ofte uduelige uden en kvinde i deres liv.

Men lad der for guds skyld nu være forskel på mænd og kvinder, uden at det konstant skal være et symbol for den evige magtkamp mellem kønnene, og uden at vi mænd skal føle os nødsaget til at undertrykke vores basale instinkter og væremåde.

For at jeg ikke skal lyde som en guru, så har mine beskedne 26 år som hankønsvæsen trods alt lært mig én ting om kvinder: De vil ikke stryges med hårene. De vil udfordres, have modspil og stimulans. Hvor mange gange har man ikke hørt om kvinden, der bruger 20 år på at lave ægtemanden fuldstændig om og forme ham i sit eget billede – for så at skride efterfølgende, når han er blevet røvkedelig.

Vi mænd skal snart mande os op og sige fra over for denne toksiske bølge af feminisme, som er godt i gang med at forme et kønsløst samfund, hvor mænd ikke længere må være mænd.

Jeg vil bestemt ikke tilhøre generationen af mænd, der i fremtiden vil blive husket som generation vatpik.