Der hersker ét stort mysterium om coronavirus.
Nu kræver flere eksperter svar på især ét spørgsmål, som vil kunne redde mange menneskeliv og forebygge smitte.
Et plejehjem i Tårnby er i skrivende stund ramt af mere end 90 smittetilfælde blandt beboere og ansatte, og det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvordan virussen er kommmet ind på plejehjemmet.
Men hvorfor ved vi ikke, hvor folk bliver smittet og af hvem?
Det spørgsmål vil speciallæge Torben Mogensen meget gerne have belyst, for det har man allerede undersøgt i andre lande. I B.T. Live gjorde han det klart, at vi ikke har lagt en stor nok indsats på det område.
»Der er flere muligheder for, hvordan smitte spreder sig så voldsomt på et plejehjem. Smitten kan komme ind via personalet. Det er der udenlandske undersøgelser, der viser. Men vi aner det ikke i Danmark, og derfor skal vi have undersøgt, hvor og hvordan smitten spreder sig på plejehjemmene, for det er slet ikke sikkert, det er via de pårørende, som er blevet underlagt skrappe restriktioner for besøg, der slæbes virus med ind.«
Torben Mogensen har en formodning om, at når virussen først er til stede på et plejehjem, så har vi ét stort problem.
»Der er undersøgelser uden for landets grænser, der tyder på, at ventilation betyder noget. Dårligt indeklima kan simpelthen være en smittebombe, fordi udluftning virker.«
Tror du, at vi simpelthen har for dårlig ventilation på plejehjemmene, og at det kan være kilden til al den smitte?
»Det vil jeg tro. Det har vi stort set alle andre steder, så hvorfor skulle vi ikke have det på plejehjemmene?«
»Det er et godt spørgsmål, hvorfor vi ikke har undersøgt, hvordan de ældre er blevet smittet på plejehjemmene. Det kan jo sagtens være personalet, der smitter dem, og ikke de pårørende for eksempel.«
»Jeg kender jo ikke alle plejehjemmene, men det er noget, man bør undersøge, før man går ud og laver restriktioner.«
Han peger på, at hvis vi havde mere konkret dokumentation for, om folk eksempelvis er smittet på en bar, i en skoleklasse eller af et personale på et plejehjem, ville vi både bedre kunne forebygge smitte og vide, hvilke restriktioner vi skal skrue op og ned for – samtidig med, at vi kunne holde hånden bedre under økonomien, fordi mindre ville skulle lukke ned.
Adfærdsforsker på Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen er enig i, at vi skal have klarlagt, hvordan smitten spreder sig i samfundet.
Han køber ikke præmissen om, at de mange smittetilfælde blandt unge skyldes fester og brud på restriktioner med det resultat, at virussen breder sig rundt i hele samfundet.
»Vi ved, at livsforhold og livsbetingelser betyder noget for smittespredning. Hvis man bor i små lejligheder, har det en betydning, og det, vi ved om de unge, er, at de går på skoler og uddannelser, hvor de i alt for mange år har siddet for mange elever i for små lokaler i meget lang tid af dagen.«
»Det er forhold, der gør, at en pandemi kan sprede sig. Når de unge bliver mere smittet, så kan det være flere faktorer, men vi kan ikke slutte os til, at det er ved de unges fester, men vi skal have undersøgt det, for det er gætteri og udskamning lige nu.«
Men de unge mellem 10 og 29 år står for klart de fleste smittetilfælde lige nu. Hvis ikke det er, fordi de fester, hvorfor er det så i de grupper, der er størst smittespredning?
»Det gode ved videnskab er, at man ikke skal gå og gætte for meget. Problemet er, at vi ikke kigger nok på folks adfærd. Vi sender blot en masse spørgeskemaer rundt. Så sidder vi og kommenterer på det, men vi ved reelt ikke, om unge fester løs.«
»Derfor ved vi ikke, hvad det er, der spreder smitten. Det kan blot være, at smitten hopper tilfældigt rundt, fordi nogle netværk bliver smittet. Det bliver sådan noget gætteri. Gætte gør vi heldigvis ikke i videnskabelige institutioner, men det har politikerne været vældigt glade for at gøre. Det er altid dejligt, når der er nogle andre, der har skylden.«
Hermed et opråb til sundhedsmyndighederne: Få nu kortlagt smittespredningen en gang for alle – det kan redde en masse menneskeliv! Hvor bliver vi smittet, og af hvem?
