Gud, hvor er jeg dog træt af taxasystemet i Danmark.

Gud, hvor er jeg træt af at betale i dyre domme for en service, der generelt er så ringe, at man ofte burde få hver en krone tilbage samt en undskyldning.

Forleden skulle jeg til en adresse i Virum. Jeg bestilte en taxa, der ved ankomst stank. Det har jeg oplevet før, bevares, men denne gang var det en sær blanding af prut og parfume, og lad mig understrege, at hverken den ene eller anden lugt var til at udholde, så forestil jer blandingen!

Så er det selvfølgelig godt, at man kan rulle vinduet ned. Værre blev det, da jeg sagde adressen. Den havde chaufføren aldrig hørt om, men i stedet for at taste den på sin gps blev det nu min opgave. Han stak mig sin fedtede telefon – corona var åbenbart ikke hans største bekymring – og da han så sin telefon, spurgte han undrende:

»Er det ikke i Lyngby?« hvortil jeg svarede: »Nej, det er i Virum.«

»Jo, det er i Kongens Lyngby,« insisterede han, hvortil jeg gentog: »Nej, det er i Virum.«

»Virum er Kongens Lyngby,« bestemte han – og kørte mig til en forkert by!

Jeg stod ud af bilen, gloede desorienteret rundt og så herefter enden af hans bil fræse af sted, mens jeg satte i løb efter den som en forelsket tosse, der ikke vil sige farvel til sin kæreste. Uden held!

Der havde jeg så lige betalt 90 kroner for blive kørt forkert og kunne nu aflyse min aftale med lægen og vralte mod en station.

Det slår dog ikke dengang, en kollega og jeg skulle fra DR Byen ind til Radio24syv og blev storsvinet, fordi chaufføren syntes, vi talte for højt.

Først skruede han demonstrativt op for sin musik, så vores ører blødte, og da vi bad ham skrue en anelse ned, skreg han, at vi skulle holde kæft! Efter en upassende diskussion bad han os om at forlade sin bil. Og kæmpe stor idiot, som jeg er, gav jeg ham betaling. Han skulle have haft en kæmpe lammer.

Der var også dengang, en chauffør på Hovedbanegården i København slet ikke ville have mig med, fordi han syntes, turen var for kort. Og dengang en chauffør mente, det var for besværligt at komme til den aftalte adresse, og derfor satte mig af en halv kilometer derfra og bad mig gå resten af vejen.

Jeg er træt! Især af, at ganske få selskaber ublu har kapret næsten alle licenser og dermed har begrænset konkurrencen.

Men nu er en ny spiller i landet, og det er desværre ikke Uber, men el-biler til fornuftigere priser og med høfligere chauffører. Lad os se, hvor længe det holder – og giv så det taxamarked friere rammer, så vi ikke skal flås for blot at blive ydmyget.