Vi vil helst have gamle, garvede jordemødre, som selv har født en masse børn – og jeg synes helt ærligt, at det er en ærgerlig tendens.

Selvom det efterhånden er længe siden, jeg stoppede i mit virke som jordemoder, kan jeg stadig ikke deltage i arrangementer – særligt dem som involverer alkohol – uden at høre om andre kvinders fødsler.

Og jeg elsker det! Jeg elsker at se den passion og gejst, en kvinde leverer sin fødselsberetning med, hvad enten det har været en god eller en dårlig oplevelse, fordi fødsler sætter sig som oplevelser for livet.

Som helt ung jordemoder håbede jeg altid mest på at høre de gode historier.

Lidt fordi de gode historier oftest har givet kvinderne en øget positiv selvfølelse, men mest fordi jeg vidste, at de dårlige ville øge risikoen for, at jeg ville blive afkrævet svar på detaljer, som jeg ret beset ikke kunne udtale mig om uden i det mindste at have set en journal.

Og så skete der lige pludselig noget, efter jeg fik børn, og kvinderne begyndte at fortælle mig om jordemoderen, som ellers hidtil primært havde været omtalt som 'hun var rigtigt sød' eller 'hun vidste lige, hvordan hun skulle få mig til at arbejde godt med veerne'.

Efter jeg har fået børn, er jeg utallige gange blevet mødt af sætninger som 'og så var jordemoderen bare helt vildt ung!' oftest efterfulgt af et '... men hun var heldigvis meget sød…'. Og så alligevel afsluttet med et '… det havde nu været fedt, hvis hun alligevel selv havde født'.

HOLD NU OP!

Ja, undskyld, men jeg er nødt til at gå til bekendelse. Selvom det er længe siden, så husker jeg tydeligt, hvordan jeg ingenlunde blev en bedre jordemoder af selv at have født.

Til trods for at jeg nu havde en større forståelse for noget af dét, ingen taler om, som f.eks hvor ondt man har i røven i dagene efter fødslen. Faktisk blev jeg, hvis jeg skal være helt ærlig, lidt ringere.

For nu vidste jeg jo, hvad det ville sige at føde. Godt nok vidste jeg det kun for mig selv, men at undlade at projicere min egen oplevelse en lille smule over på de kvinder, jeg efterfølgende hjalp, viste sig altså at være sværere end som så.

Min grænse for, hvornår jeg syntes de fødende manglede en accept af naturens gang, blev skarpere trukket op, og jeg tror i virkeligheden, at jeg – i hvert fald i en periode - fik ret svært ved at håndtere fødselsangste kvinder. Simpelthen fordi jeg bare selv syntes, det var så pissefedt at føde.

Jeg syntes, det var så ærgerligt for dem, som ikke turde, kunne eller ville åbne deres hjerter for at tage imod den gode oplevelse, jeg igennem min egen fødsel havde oplevet, at det kunne være.

Klart, jeg forsøgte altid at være empatisk, og jeg har selvfølgelig aldrig været direkte omkring min forudindtagethed over for kvinder eller par, som ikke delte samme opfattelse som jeg.

Alligevel er jeg ret sikker på, at det af og til har skinnet igennem. At kvinderne simpelthen har kunnet mærke, at jeg ikke altid mødte dem helt i øjenhøjde, fordi mine forventninger til den gode fødsel ikke stemte overens med deres.

Min fødsel var ikke at sammenligne med andres fødsler, men det var eddermame svært ikke at gøre det en lillebitte smule.

Når vi har et fælles erfaringsgrundlag, som for eksempel at føde, får vi også en fælles forståelse på nogle områder, og på dén måde kan man selvfølgelig godt argumentere for, at det er en fordel, hvis jordemoderen i fodenden selv har prøvet at føde. Men for nu at tydeliggøre min pointe om, at alle fødsler er forskellige, så lad os et øjeblik lige sammenligne dem med rejser.

Bare fordi vi begge to har været ude at rejse og på den måde har et fælles erfaringsgrundlag, betyder det ikke, at vi har samme forståelse af, hvad det vil sige at rejse.

Én af os har måske bare krydset broen til Sverige for at shoppe lørdag formiddag i Malmø, mens den anden har backpacket jorden rundt i to år. Det samme princip gælder for fødsler. Ingen fødsler er ens, og hvad enten jordemoderen har født to, fire eller seks gange selv, så ved hun ret beset ikke fløjtende mere om, hvad det vil sige at føde for dig, end hun gjorde uden egne fødsler i bagagen.

Så please, tro mig, når jeg siger, at din jordemoder ikke er mindre kompetent, hvis hun tilfældigvis er én af dem, som (endnu) ikke har fået børn.