Alles øjne er stift rettet mod onsdag. Her kommer regeringen med sit bud på en genåbning af det danske samfund.

De foreløbige meldinger lyder på en langsom – meget langsom – åbning af samfundet. Det passer fint med den hidtidige strategi, hvor der hele tiden er styret efter det værst tænkelige scenario.

Hidtil har den hårde nedlukning været begrundet i hensynet til det danske sundhedssystem. Det må ikke bukke under for presset, som det italienske var tæt på for et år siden.

Hvad der styres efter nu, er mere usikkert, for sygehusvæsenet er ikke presset. Lige nu er 254 danskere indlagt, hvoraf 51 er på intensiv og 36 i respirator, så vi er langt fra den værste periode og endnu længere fra et kollaps. De fleste regioner har da også reduceret deres coronaberedskab betragteligt.

Medens vi venter på regeringens planlagte åbning, kunne man med fordel se rundt på de andre nordiske lande, hvor der er god inspiration at hende. Ikke mindst i Norge og Finland, der foreløbig har håndteret krisen bedre end os, hvad angår dødsfald, og som har mere lempelige restriktioner.

I Norge er der et forsamlingsforbud på 10 i stedet for det danske på fem personer. Udendørs er grænsen på 20 personer. Restauranterne er åbne, men der må ikke serveres efter klokken 22, og er man udendørs, skal der være en meters afstand. Det generelle afstandskrav er en meter – modsat det danske på to.

Børn og unge under 20 år må dyrke deres fritidsaktiviteter som normalt – både inde og ude. Butikkerne er åbne, men antal besøgende skal begrænses og holde afstand.

Oslo er hårdere ramt end andre dele af Norge, og derfor er restriktionerne strammere her, men forsamlingsforbuddet er også her på 10 personer. Skoler og fritidstilbud er åbne. Restauranter og cafeer er åbne, men det er forbudt at servere alkohol.

Norge viser vejen med en fleksibel og regional åbning, der tager hensyn til, at smitten spredes svagt af børn og unge. I det hele taget er der fokuseret på, at børn og unge skal have en så normal hverdag som muligt.

Måske skulle den danske regering og embedsmænd i sundhedsvæsenet se mod Norge, når de beregner deres kommende planer. De kunne også vælge Finland, hvor restriktionerne i det store hele minder om den norske. Også her er der taget hensyn til børn og unge, butikker og restauranter.

De kan også med stor fordel se mod England, når det gælder vaccinationer. Her følger man en anden strategi for første og anden vaccination. Flere britiske studier har påvist, at effekten af den første vaccine holder betydeligt længere end først antaget. Selv 12 uger efter den første vaccination er der 90 procent beskyttelse, og derfor har England helt logisk valgt at udskyde den anden vaccination.

Fordelene er indlysende. Der kan vaccineres betydeligt flere, og dermed beskytter man betydeligt flere. Især i denne første periode, hvor det er de svageste og frontlinjepersonalet, der modtager vaccinationen, er det afgørende, at så mange vaccineres så hurtigt som muligt. Briterne har foreløbig vaccineret 26 ud af hver 100 – langt foran andre europæiske lande. Danmark er i dag på otte personer ud af 100 og ligger i toppen af de øvrige europæiske lande.

Foreløbig har Danmark pligtskyldigt fulgt anbefalingerne fra EU, men andre EU-lande er begyndt at gå egne veje, blandt andet Finland, der også på dette område ser mod briterne.

Den kommende åbning bliver nok minimal, men vi er på mod en åbning og måske allervigtigst: Coronavirus er en del af livet, og vi skal være klar til at leve med den, så snart tilstrækkeligt mange er vaccineret.

Vi skal have en almindelig hverdag i et almindeligt samfund til at fungere igen.