Mette Frederiksen har skrevet et usædvanligt brev.

Sammen med fire andre regeringschefer fra Polen, Litauen, Spanien og Belgien har hun i tydelige vendinger udtrykt sin store utilfredshed med EUs manglende evner til at levere vacciner. Statsministeren forlanger, at EU øger produktionskapaciteten og sikrer, at medlemslandene snart får flere doser.

EUs styrende rolle i forbindelse med godkendelse og indkøb af vacciner har vist sig at være en større skandale. Ursula von der Leyen ønskede som forholdsvis ny præsident for EU-Kommissionen at vise det europæiske fællesskabs store styrke. Hun satte sig fra begyndelsen i spidsen for et stort koordineret indkøb af vacciner, som siden har vist sig at være så ringe håndteret, at man risikerer det modsatte. En decideret udstilling af EUs ringe evne til hurtige beslutninger og strategiske indkøb.

De forskellige producenter af vaccine har siden januar løbende beklaget, at de ikke kan levere de ønskede mængder eller bare de bestilte mængder. Det er da også de svingende forsyninger, der har fået Mette Frederiksen med på en uventet alliance, der højlydt brokker sig.

Normalt er Danmark en duks i europæiske forhold, men den position skal revurderes.

På mange områder er det danske medlemskab en ubetinget fordel, men når en katastrofe slår uventet ned, som coronavirus, viser samarbejdet sig som støbt i beton.

Lige nu er England og Israel suverænt førende, når det gælder om at vaccinere befolkningen. Israel er næsten halvvejs, briterne har vaccineret mere end 25 procent, mens vi herhjemme har vaccineret cirka seks procent. England kunne juble over brexit, der gjorde det muligt for dem at håndtere krisen selvstændigt udenom EU.

De godkendte vaccinerne før alle andre europæiske lande – heriblandt Danmark – og satte gang i vaccineprogrammet lang tid før andre. Det lykkedes briterne at handle ind, lang tid før EUs bureaukrater blev enige, og medicinalselskaberne leverer efterfølgende til de lande, der bestilte først. Naturligvis. Nu vil statsministeren have flere fabrikker i Europa, fordi produktionen er for lav.

Ungarn er som England gået sine egne veje, skønt medlemskabet af EU. Den ungarske Victor Orban er usympatisk og udemokratisk, men han har set udogmatisk på krisen. Han har som det første land i Europa godkendt og indført den russiske vaccine Sputnik V. Den har Danmark været stærkt kritisk over for, men vaccinen har siden vist stor effektivitet. Senest har Ungarn som de første godkendt den kinesiske vaccine.

Det er EUs handlinger – eller rettere manglende – der får de europæiske lande til at sakke agterud, når der skal vaccineres. Det bør få en række regeringschefer til at overveje, om EUs centrale styring er løsningen, når en kæmpe krise slår ned. Der er reelt behov for, at landene samarbejder, for virus kender ikke grænser, men for fremtiden skal EU ikke have den ledende rolle.

Mette Frederiksen kan passende tage de første skridt i pauserne på det kommende topmøde og følge op på det fremsendte brev. Når alt kommer til alt, bliver enhver regeringsleder vurderet – læs: genvalgt – på, hvordan og hvor effektivt de har løst problemerne, hvor de er valgt. EU har ikke været en stor hjælp, og derfor er statsministerens opsang helt på sin plads.

Når Mette Frederiksen alligevel har fat i Ursula von der Leyen, kan hun passende give hende en yderligere opsang for den kritik, som EU nu retter mod Danmark. Von der Leyen har skrevet til statsministeren og forlangt de lukkede grænseposter mod Tyskland for genåbnet. Danmark strammede grænsekontrollen i weekenden, da smitten steg i Flensborg. Ifølge EU er det upassende og forhindrer det indre marked i at fungere.

Det har Danmark normalt en stor interesse i, men coronaen har ændret det meste og sat smittebekæmpelsen øverst. Derfor skal Danmark suverænt selv bestemme, hvilke grænser der skal være åbne, og hvilke der skal være lukkede. Truslen er forskellig fra land til land, og derfor skal der handles forskelligt.

Kort og godt: EU bør blande sig udenom.