Nu er den gal igen! Og igen og igen og igen. Det er tilsyneladende hele tiden muligt at finde navne på produkter, der krænker ved deres blotte tilstedeværelse.

Nu er turen kommet til is-klassikeren med forskellige varianter af 'eskimo' i navnet.

Ordbogen fortæller, at ordet betegner en person, der tilhører de oprindelige folk i blandt andet Grønland og Alaska, men at det kan virke stødende, hvorfor 'inuit' nu foretrækkes af mange.

I slutningen af juni ændrede amerikanske Dreyer's Grand Ice Cream navnet på isen 'Eskimo Pie'.

Mandag fulgte danske Hansens Is trop og ændrede navnet på deres 'Eskimo'-is til 'O'Payo'.

Omvendt vælger den største isproducent herhjemme, Premier Is, at fastholde navnet 'Kæmpe Eskimo' på den chokoladeovertrukne solbærflødeis i deres sortiment.

På Facebook har miseren fået Morten Wagner, stifter af Freeway-koncernen, til i en længere statusopdatering at fortælle historien om sine oldeforældre, der åbenbart var de første til at starte en isfabrik i Danmark helt tilbage i 1914.

Det drejer sig om Hellerup Flødeis, der senere blev til Solis, der senere igen blev lagt sammen med Frisko. De driftige is-iværksættere solgte fabrikken, der på det tidspunkt var vokset til flere end 500 ansatte, i 1967.

»De havde to mørke maskotter, 'Sambo' og 'Topsy', der en tid var en stor del af deres markedsføringsmateriale og også navnet på to af deres is,« beretter Wagner. »Jeg tør slet ikke tænke på, hvilken modvind vi ville være i i dag, hvis de havde beholdt fabrikken, og vi stadig havde logoer som disse i dag,« fortsætter han.

Mængden af energi, der i disse år bliver lagt i forbitrede kommentarer og forsøg på shitstorme på grund af navne på allehånde produkter, er nemlig nærmest ufattelig.

Så mange er eksemplerne efterhånden, at man heller ikke rigtig længere orker at hidse sig op over, at andre vil bestemme, hvad der er god eller dårlig stil at kalde det ene eller det andet produkt. Det er blevet trivielt. Kunne vi dog bare snart få en smule fred for alle de ømme tæer og stødte manchetter.

Hvis der er navne på produkter, man bliver voldsomt stødt af, er den mest effektive metode nok at straffe producenten ved at undlade at købe dem.

Mon ikke, at flødebolleproducenter, isproducenter, romproducenter og alle andre producenter med tiden vil tilpasse navnene på deres produkter til den tid, de skal sælges i – helt uden hjælp fra den altid krænkede fortrop af Facebook-krigere, der står klar til at nedkalde alverdens forbandelser over produkter, der aldrig nogensinde har haft til hensigt at krænke en eneste sjæl.

Der findes næppe et eneste eksempel på, at verden sådan for alvor er blevet et bedre sted, fordi en producent er blevet presset til at skifte navn på et eller andet produkt.

Morten Wagner føler sig da også overbevist om, at bedsteforældrene 'intet havde imod folk med anden hudfarve', og at de ikke lancerede de pågældende is for at udtrykke racisme.

Det lyder plausibelt. Mon ikke, at vi kan lade tvivlen komme dem – og andre producenter – til gode?

Styr forargelsen.