Jeg vil være børnenes statsminister! 

Sådan sagde Mette Frederiksen på Socialdemokratiets kongres i 2018.

Siden da er danske børn blevet svigtet af Mette Frederiksens skiftende regeringer i et omfang, der kommer til at trække lange spor de næste mange årtier.

Onsdag blev den seneste Pisa-måling offentliggjort, og det var forfærdende læsning.

Det faglige niveau i folkeskolen er i frit fald. Siden 2015 har danske skoleelever mistet færdigheder i matematik, dansk og naturfag svarende til to års undervisning!

Det har Mette Frederiksen et direkte og personligt medansvar for!

Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister i 2013 og fremsatte selv det lovforslag, der greb ind i lærernes overenskomst og fjernede meget af deres forberedelsestid.

Det førte til masseflugt af uddannede og erfarne lærere fra folkeskolen.

I dag er hver femte underviser i folkeskolen ikke uddannet lærer. Det er en fordobling fra før Folkeskolereformen blev vedtaget.

Mette Frederiksen har været statsminister i syv år, og på intet tidspunkt har hun rullet den katastrofale folkeskolereform tilbage.

Mette Frederiksen var også den direkte ansvarlige for, at danske skolebørn mistede meget mere undervisning end skolebørn i vores nabolande. 

I Sverige lukkede man slet ikke skolerne ned, og i Norge mistede børnene kun en tredjedel af undervisningen sammenlignet med Danmark.

Retfærdighedsvis skal det nævnes, at det faglige niveau også er faldet i Sverige og Norge, men man må da gå ud fra, at det har en positiv effekt, at børn rent faktisk går i skole.

Mette Frederiksen og hendes skiftende regeringer har været en katastrofe for danske børn.

Mette Frederiksen sagde i 2022, at hvis hun ikke var statsminister, så ville hun være folkeskolelærer.

Måske ville det faktisk være det bedste, hvis hun foretog det skifte.

Indtil da kan hun passende give de danske børn en undskyldning for at have svigtet dem noget så groft.

Herunder kan du lytte til seneste afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten hvor B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Du kan lytte til afsnittet på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.

Borgerlig Tabloid

Siden Mohamed Abdi Kahn deltog i Borgerlig Tabloid for tre uger siden, har debatten om den somalisk-etiopiske flygtning og fleksjobber braget derudaf. Og forargelsen er kun blevet større, efter det i weekenden kom frem, at han i 2022 faktisk tog imod repatrieringsstøtte og fik cirka en halv million kroner fra staten til at flytte hjem til Etiopien – for efterfølgende at fortryde og vende tilbage til Danmark. Men er det rimeligt, at man kan få repatrieringsstøtte og så efterfølgende fortryde? Det diskuterer vi i dagens afsnit. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæster: Mohamed Abdi Kahn, fleksjobber og muslimsk debattør Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti Thomas Skriver, udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet Journalister: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Producere: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.