Det er hverken nyt eller overraskende, at psykiatrien er under pres.
Faktisk har det været et politisk tema, som er dukket op igen og igen under skiftende regeringer.
Hver gang har politikerne lovet et 'økonomisk løft' til psykiatrien, og alligevel har intet af det for alvor afhjulpet de massive udfordringer på området.
Således har B.T. over de seneste dage kunnet fortælle, hvordan aktindsigter fra landets fem regioner, viser, at der siden 2020 er mindst 65 patienter, som har begået selvmord, mens de har været indlagt på psykiatrisk afdeling.
Derudover har 125 psykiatriske patienter taget deres eget liv, mens de har været i ambulant behandling.
Hovedparten af sagerne rummer desuden kritik af behandlingsforløbet, fordi den selvmordstruede patient er blevet udskrevet for hurtigt, udskrevet uden selvmordsvurdering – eller ikke er blevet holdt tilstrækkeligt under opsyn.
»Helt ærligt, så er det sådan noget, jeg får ondt i maven over,« lyder reaktionen fra generalsekretæren i Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensen.
Ondt i maven.
Det får man ærlig talt også af at læse om Dan Busch, som forsøgte at begå selvmord efter, at regionen havde vurderet, at han ikke var selvmordstruet.
Han har det heldigvis godt i dag, men er stadig chokeret over, hvor lidt hjælp der var at hente i psykiatrien.
»Jeg er rystet over, at man kan blive sluppet løs, når man har de tanker, jeg havde på det tidspunkt. Det troede jeg ikke var muligt, men nu har jeg prøvet det på egen krop,« fortæller Dan Busch til B.T.
Og rystende, det er det ærlig talt.
For psykisk sygdom tegner sig ifølge Psykiatrifonden for rundt regnet en fjerdedel af den samlede sygdomsbyrde i Danmark, hvilket er mere end både kræft og hjerte- karsygdomme.
Alligevel har det over mange år ikke afspejlet sig i den overordnede fordeling af midler.
At problemet efterhånden er gammelkendt understreges blot af, at Sundhedsstyrelsen så sent som i januar udkom med 37 nye anbefalinger til en overordnet plan for forbedringer på psykiatriområdet for den kommende tiårsperiode.
En plan, som man da virkelig må håbe, kommer til at adskille sig fra tidligere planer ved rent faktisk at lykkes.
Men også en plan – det viser B.T.s historier med al tydelighed – som absolut ikke er begyndt at virke ude i virkeligheden endnu. Det var måske også for meget forlangt.
Problemet er bare, at psykisk syge patienter og deres pårørende ikke har hverken tid eller kræfter til at vente længere.
Det er de seneste dages skræmmende historier en særdeles alvorlig påmindelse om.
