Grænseoverskridende? Ja, det bliver det uden tvivl for nogen af dem, der vælger at kigge på.

Ikke desto mindre, så bør vi glæde os over, at der stadig er zoologiske haver, der tager deres formidlingsopgave så alvorligt, at de kompromisløst insisterer på at varetage den.

– Også når det afføder forargelse, kritik og endda i nogle tilfælde fordømmelse.

For det moderne menneske er i stigende grad fremmedgjort i forhold til naturen.

Netop derfor er opgaven kun blevet vigtigere siden 2014, hvor det var København Zoo, der endte i en regulær international shitstorm på grund af aflivning og dissektion af giraffen Marius.

Debatten var oprørt og i nogen sammenhænge direkte hadefuld, og den fortsatte året efter, da Odense Zoo parterede en løve, og lod havens gæster kigge med.

Men selv sådan en tur i vridemaskinen har ikke fået Odense Zoo til at ændre hverken holdning af planer.

Søndag bliver kniven igen fundet frem.

En hunløve, som haven aflivede i 2019, bliver taget op af fryseren med det formål at give helt almindelige børn og voksne et indblik i, hvad der gemmer sig under pelsen på det imponerende kattedyr.

»Vi mener helt sikkert, at diskussionen om, hvorvidt det er okay, er vigtig at have,« siger direktør Bjarne Klausen i et interview med B.T. og fortsætter:

»For os er et liv et liv, uanset om en løve eller en gris dør. Og når et dyr er dødt, jamen så er der heller ikke mere følelse tilbage i det. Så er det dødt. Og så kan det lige så godt bruges til formidling.«

Direktøren udtrykker i det hele taget en forfriskende realisme og professionel distance til de levende kræ, som vi alle har godt af at blive konfronteret med.

Sandheden er jo, at 'kæledyret' for flere og flere af os er gået hen og blevet dyret. Altså er det i stigende grad den forståelse, vi helt automatisk lægger ned over forholdet mellem dyr og mennesker.

Dyrene tillægges stadig flere menneskelige træk, følelser og intentioner.

Formentlig fordi vi holder så utrolig meget af dem. Kæledyrene.

Alligevel er det afgørende, at vi, mens vi klør katten bag ørerne, husker os selv og hinanden på, at hverken en løve – vild eller i fangenskab – eller de brugsdyr, som vi slagter og spiser, er mennesker.

De er dyr.

De zoologiske havers formidling er vigtig i den sammenhæng.

Når hunløven kommer på operationsbordet på søndag, er det en mulighed for at indvie børnene i livets barske realiteter.

Samtidig er det en påmindelse om, at vi som mennesker skal have en særlig respekt for dyrene – og for den magt og det ansvar, vi har for de dyr, vi holder.

For det er selvfølgelig uden for enhver diskussion, at alle dyr – uanset hvorfor vi har dem – har krav på at blive passet i overensstemmelse med deres behov, når de er i menneskers varetægt.

– Og det kan vi ikke finde ud af, hvis vi ikke tillader os selv at møde dyrene og lære dem at kende.

Opfordringen må derfor lyde:

Mød op, mærk ubehaget, og bliv klogere.