Forleden skrev B.T. en artikel, der fik sundhedsminister Magnus Heunicke til at reagere kraftigt:
»Se at komme i gang! Der er ingen undskyldning for ikke at få vaccinen,« lød det.
Årsagen var nye tal, der viser, at der især blandt de 21- til 25-årige er langt lavere tilslutning til vaccinationsprogrammet mod covid-19 i gruppen af andengenerationsindvandrere end i gruppen af etniske danskere på samme alder.
Omkring 6 ud af 10 andengenerationsindvandrere fra ikkevestlige lande i den aldersgruppe er påbegyndt vaccination, mens det for danske unge i samme aldersgruppe gør sig gældende for 9 ud af 10. Tendensen afspejler sig naturligt nok også i andelen af færdigvaccinerede.
Heunicke her ret. Det er afgørende for den samlede befolknings beskyttelse, at mange er vaccinerede, så nye varianter af coronavirus ikke kan få fodfæste.
Fra det offentliges side har man gjort rigeligt for at komme også indvandrere i møde i forhold til information om og tilgængelighed af vaccinen.
Informationen er oversat til flere forskellige sprog, men sprog er næppe problemet for de unge.
Der har også været særlige indsatser som vaccination uden tidsbestilling i områder med høj koncentration af indvandrere og efterkommere.
Selveste Søren Brostrøm har været i Tingbjerg for at vaccinere personligt i forbindelse med en sådan charmeoffensiv.
Unge andengenerationsindvandrere er i mange sammenhænge en ofte udskældt gruppe. De bør se skævheden i tallene for vaccination som en mulighed:
Ved at tilslutte sig den fælles front mod corona kan de ikke bare være med til at sikre et fortsat åbent samfund, som vi kender det nu, og som kommer os alle til gode. De kan også være med til at udviske et punkt på 'os og dem-listen', der, uanset hvilken vej pilen peger, er med til at hindre ordentlig integration i Danmark.
Skævheden i tallene gør det alt for let at pege fingre med hjemmel i endnu en statistik, hvor indvandrere og efterkommere skiller sig negativt ud: »Se, nu er den gal med dem igen … Det kan de heller ikke finde ud af.«
Vaccinen er frivillig, og det er op til den enkelte at beslutte sig.
Men der er ingen god og logisk forklaring på, hvorfor særlige grupper skulle skille sig ud i forhold til at få vaccinen.
Da valget er frit, kan det blive nødvendigt at lægge andre restriktioner på dagligdagen for dem, der vælger vaccinen fra.
Fortsat fremvisning af coronapas eller negative test kunne være en mulighed, især ved begivenheder, hvor mange er samlet.
Den slags er i princippet ret udansk og ret ufrit. Og det burde ikke være nødvendigt. Men hvis man står fast på at fravælge vaccinen, må man gøre sin del for fællesskabets sikkerhed på anden vis.
