I en ret sublim lille dokumentar, 'Stuhr stuhr nummer' på DR, får vi gennemgået forløbet, der førte til, at staten blev den lykkelige ejer af et hold elefanter.

Og så får vi også syn for, hvordan en symbolsk, politisk vindersag kan ramme en fødevareminister i nakken som en boomerang.

Mange vil muligvis huske statsminister Mette Frederiksens grineflip fra Folketingets talerstol, hvor hun redegjorde for forløbet, der gjorde staten til elefantejer.

Forud var gået en episode med løbske elefanter fra Cirkus Arena i Karrebæksminde. Kombineret med tidens stigende fokus på dyrevelfærd bliver konsekvensen, at et enigt Folketing i 2018 forbyder vilde dyr i cirkus.

Det er cirkusdirektør i Cirkus Arena Benny Berdino-Olsen trist over. Elefanterne er et trækplaster, så det skal koste, mener han. De elefanter, han selv har overtaget gratis fra en anden cirkusmand, takserer han i første forhandlingsudspil til små 40 millioner kroner.

Det er noget over den pris på syv millioner kroner., som staten umiddelbart er villig til at betale, og sagen går i hårdknude.

Først da Mogens Jensen efter valget sidste år overtager Fødevareministeriet efter Venstres nuværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, kommer der skred i sagerne. Med hans egne ord er elefantsagen 'noget af det første', han tager fat på: »Hvad er op og ned i denne her sag – det må vi løse!«

Jensen finder i et snuptag yderligere fire millioner kroner, og i efteråret 2019 skifter fire elefanter hænder for 11 millioner kroner.

Fremover skal 'hele Danmarks elefanter', Lara, Djungla, Jenny og Ramboline, bo i Knuthenborg Safaripark.

Benny Berdino er yderst tilfreds.

»Han gav mig også et kram,« som Jensen stolt beretter. Det tror da pokker. Krammene kan godt sidde løst, når millionerne ruller i ens retning.

Det er en 'elefantastisk aftale', som Bardino storsmilende konstaterer, da Jensen er taget til Slagelse for at underskrive handelen foran rullende tv-kameraer.

Hvilken herlig sag at sole sig i for en ny minister. Eller hvad?

Dokumentaren afslører nemlig også, at Cirkus Arena gennem en række konkursramte selskaber har oparbejdet en milliongæld i omegnen af 20 millioner kroner til det offentlige.

»Jeg er ikke personligt gået så meget op i detaljer omkring firmaet,« som Jensen svarer på spørgsmålet om, hvorvidt man på forhånd har undersøgt Arena-selskabernes gæld til det offentlige.

Mens den ene konkurs efter den anden lægger million til million i gæld til det offentlige, sender staten gladeligt 11 millioner den anden vej.

Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at den driftige gøgler har gjort en meget fornuftig handel, mens Mogens Jensen står tilbage – som elefanten i glasbutikken.