B.T. har i snart to år beskrevet, hvordan ventetiden hos politi og domstole er steget og steget og steget.
Det betyder, at der går grotesk lang tid, før selv simple sager om borgernær kriminalitet som indbrud og vold bliver afsluttet.
Naturligvis til stor utilfredshed for de borgere, der har været udsat for kriminaliteten, men faktisk også for gerningsmændene, der ligeledes har et krav på at få afsluttet sagerne, så de kan komme videre. Og endelig for os allesammen og vores følelse af retssikkerhed, fordi den lange sagsbehandling i flere tilfælde fører til lavere straf for gerningsmændene, fordi sagerne bliver trukket i langdrag og forældes.
Alle bliver tabere, når sagsbehandlingstiden bliver så uholdbart lang.
Justitsminister Nick Hækkerup har gentagne gange lovet bedring og forklaret, at problemet havde en stor del af hans fokus.
Så meget, faktisk, at de lange sagsbehandlingstider blev et selvstændigt indsatsområde med regeringens nye politiaftale gældende fra i år.
Et afsnit i aftalen havde simpelthen overskriften:
»Mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider«.
»Aftaleparterne er enige om en række initiativer, som skal styrke politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling og bringe sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne ned,« står der blandt andet at læse.
Et af disse initiativer er tilførslen af 310 årsværk til straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden over tre år.
I de første tre måneder af 2021 er sagsbunkerne dog ikke blevet mindre, tværtimod – de er højere end nogensinde!
Tal fra første kvartal viser, at der nu går 378,5 dage fra anmeldelse til dom for den borgervendte kriminalitet som indbrud, røveri og vold i hele landet. Det har aldrig været værre.
I gennemsnit er ventetiden nu oppe på over et år i hele otte af landets 12 politikredse.
Hækkerup mener, at det er for tidligt allerede efter tre måneder at kunne se en effekt af de nye initiativer, og forklarer i en reaktion på tallene, at »problemerne med sagsbehandlingstiderne stikker dybt, og at det kræver et langt, sejt træk for at komme til bunds i sagsbunkerne«.
Men hvorfor kan vi egentlig ikke godt forvente en effekt allerede? I det mindste, at sagsbehandlingstiden ikke fortsat stiger.
Det er den slags uambitiøse udtalelser, der er med til at fastholde klicheen om, at det offentlige er et sted, hvor ressourcerne er enorme, og effektiviteten er det modsatte.
Det er klart, at man ikke kan skabe mirakler for de lange ventetider over natten, men sidste år gav altså også et pusterum i forhold til de pågældende typer af kriminalitet.
Det Kriminalpræventive Råd berettede om et drastisk fald i antallet af voldsanmeldelser på grund af nedlukningen af nattelivet. Det samme gjorde sig gældende for antallet af indbrud, der også på grund af corona var historisk lavt sidste år. Faktisk skal man helt tilbage til 1970erne for at finde lignende lave indbrudstal.
Vi venter og venter og venter, men hvad venter vi egentlig på, Hækkerup?
