Det er kun en lille måneds tid siden, det kom frem, at Danmark skulle investere i to millioner jodtabletter.

Et medicinindkøb som – måtte man forstå på Sundhedsstyrelsen – »intet« have med krigen i Ukraine at gøre.

Indkøbet var alene et spørgsmål om, at man skulle have jod på lager, i det tilfælde at der skulle ske et »nukleart uheld« i et nærområde som for eksempel Tyskland eller Sverige.

Allerede dengang fristedes man ærlig talt til – rent retorisk – at spørge: »Står der idiot i panden på os?«

Det var nemlig allerede i udgangspunktet mere end svært at købe den mærkelige historie om, at den på det tidspunkt godt halvanden måned gamle krig i Ukraine da bestemt ikke var grunden til, at man begyndte at interessere sig for jodtablet-lagerets størrelse.

Hører man samtidig til dem, der læste med, da man i Norge i slutningen af marts anbefalede alle nordmænd under 40 år at fylde medicinskabet med jodtabletter, ja, så virkede Sundhedsstyrelsens historie kun endnu mere mystisk.

Og mystisk var netop, hvad den skulle vise sig at være.

Eller faktisk endnu værre, for en aktindsigt i interne korrespondancer viser, at udlægningen var direkte usand.

B.T. kunne i hvert fald mandag afsløre, at der i kommunikationen mellem Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen ikke var nogen tvivl om, at det netop var »den aktuelle sikkerhedspolitiske situation«, der var baggrunden for, at man i marts vurderede, at der var behov for en opjustering af den danske beholdning af jodtabletter.

Sundhedsstyrelsen har altså ganske enkelt bundet danskerne en historie på ærmet.

Til det kunne man måske indvende, at 'herregud, når nu de fleste måske alligevel selv havde regnet ud, at meldingen fra Sundhedsstyrelsen nok ikke passede, så var det vel en bagatel'.

Men nej – der er nemlig så utrolig meget mere på spil end spørgsmålet om, hvad Danmark skal med to millioner jodtabletter.

Miseren slår endnu et alvorligt skår i en i forvejen hårdt prøvet tillid til Sundhedsstyrelsen.

Det bør ikke være nødvendigt at dobbelttjekke myndigheders udsagn med aktindsigter i korrespondancer for at kunne være sikker på, at danskerne ikke føres bag lyset.

Det må og skal derimod være en selvfølgelighed, at vi kan stole på, at den udlægning, som offentligheden får serveret, er værd at stole på. At vi får et sandt og ærligt svar på de stillede spørgsmål.

Alt andet underminerer på ødelæggende vis vores tillid til myndighederne.

Det er i øvrigt mere end svært at forstå, hvad den aktuelle kommunikationsstrategi skal til for.

Hvorfor er det nødvendigt at dække over bevæggrunde på den her måde? Hvad får styrelsen til at synes, at danskerne bør tales ned til på den måde?

Det mest alarmerende ved denne historie er slet ikke det faktum, at myndighederne indkøber jodtabletter for at være bedst muligt forberedt i tilfælde af en højst usandsynlig atomkrig.

Det mest alarmerende er Sundhedsstyrelsens totale mangel på tiltro til, at almindelige fornuftige danskere kan forholde sig rationelt og velovervejet til noget så konkret som jodtabletter.

Særligt nedslående er det, at den manglende tiltro tilsyneladende er så udtalt, at man er parat til at stikke danskerne en plade.

Andre læser også