Svenskerne holder vejret i øjeblikket.

Torsdag middag holdt også de et minuts stilhed i respekt for den politimand, der blev dræbt af skud onsdag aften.

Klokken var 22.34, da den 33-årige betjent patruljerede med sin makker i Biskopsgården i Göteborg. Området er præget af uro og bandekriminalitet, og derfor har politiet netop øget indsatsen i bydelen. Onsdag aften stod den 33-årige og talte med unge beboere, da en bil kørte forbi, og en passager skød ud ad vinduet.

Beboere i området kalder det en drive-by shooting. Politiet kalder det en direkte likvidering. Skuddene – fem til seks – var rettet mod politimanden, og der blev skudt for at ramme netop den 33-årige betjent. Trods hurtige genoplivningsforsøg på stedet og hurtig udrykning til hospitalet var det ikke muligt at redde hans liv.

Der er chok og sorg i hele Sverige. Ikke mindst i politikorpset og blandt svenske politikere.

Der er naturligvis allerede en teori om bander, der ikke ønsker deres kriminalitet overvåget i dette område. Men det er spekulationer, og ingen har officielt sagt noget i den retning. Heller ikke de indvandrerkritiske partier i Sverige.

I dag sørger alle og sender deres tanker til politimandens familie.

Sverige står samtidig netop nu midt i den største politiske krise, landet har oplevet. To partiledere har de seneste uger forsøgt at danne en ny regering. Forgæves. Nu er bolden tilbage ved socialdemokraten Stefan Löfven, der har klæbet sig til magten i årevis. Senest som leder af en flerpartiregering, der havde til formål ikke at føre socialdemokratisk politik.

Nu forsøger han igen, medens hele Sverige har blikket rettet mod Göteborg og det skændige drab på en politimand i tjeneste.

De fleste svenske politikere og deres statsministre – borgerlige som venstreorienterede – har de seneste 20 år ikke ønsket at anerkende, at den øgede indvandring har en betydning for de forandringer, det svenske samfund undergår. For statsminister Stefan Löfven og den tidligere borgerlige statsminister Fredrik Reinfeldt har den voldsomme stigning i svensk kriminalitet udelukkende været et socialt problem. Derfor var de indvandrerkritiske partier – som Sverigedemokraterna – ude i kulden. De etablerede partier ville ikke forhandle eller samarbejde med dem på nogen som helst måde. Men i takt med at partiet voksede, var det naturligvis umuligt.

Selv svenske politikere kan ikke lade, som om 20 procent af befolkningen ikke må få indflydelse. Derfor er Sverigedemokraterna efterhånden kommet ind i varmen.

Spørgsmålet i de her dage er, om drabet på en svensk politimand kan ændre de toneangivende svenske politikeres syn på indvandring og integration. Kriminaliteten er steget dramatisk de senere år i Sverige. Antallet af drab og voldtægter slog rekord i 2020. Antal af drab med skydevåben og overfald på unge under 18 år slog rekord i 2020. Sverige er det land i Norden med den højeste kriminalitetsrate, og som i Danmark fylder indvandrere og efterkommere uforholdsmæssigt meget i statistikken.

De svenske politikere er enige om, at drabet på en politimand onsdag aften er et angreb på hele Sverige, på demokratiet og alle svenskere, der ønsker en retsstat. Så langt så godt. Om lidt hører enigheden op, for drabet kommer naturligvis ikke ud af det blå. En stigende kriminalitet skal bekæmpes. Indvandrerbander skal bekæmpes, mord på politi i tjeneste skal bekæmpes.

Løsningerne kan være mange, men det vil være en hjælp for svenskerne, hvis deres politikere begyndte at se de reelle problemer i øjnene. Når de svenske vælgere for alvor indser det, vil de også indse, at de skal have helt nye politikere.

Men foreløbig holder Sverige vejret. Om lidt skal der handles.