19. januar 2019. En 26-årig kvindelig passager i en bil bliver livsfarligt såret, da hun torpederes af en anden bil, der med defekte bremser og en alkoholpåvirket chauffør bag rattet tordner ind i hende med al for høj fart.

Kvindens dengang toårige datter, der er med i bilen, slipper mirakuløst uden skrammer, mens kvinden selv ligger fem uger i koma på Rigshospitalet.

Føreren af den anden bil er Helmi Mossa Hameed – samme mand, der 28. oktober i år på Peter Bangs Vej i Valby brager ind i en femårig pige, som er ude at gå en tur med sin mor. Pigen dør.

Det er velbeskrevet, at Helmi Mossa Hameed ikke ligefrem er guds bedste barn.

I tiden op til den tragiske hændelse i oktober er den 21-årige mand dømt for ikke færre end seks overtrædelser af færdsels- og straffeloven.

Men det er nyt for offentligheden, at han også var involveret i den voldsomme ulykke fra januar 2019 – en sag, hvor han er anklaget for overtrædelse af flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel, men som endnu ikke har været for retten.

Faktisk er den først berammet til april næste år – to år og tre måneder efter den første ulykke.

B.T. har gennem en længere periode beskrevet, hvordan sagsbehandlingstiden hos politi og domstole i sager om personfarlig kriminalitet er steget til uacceptable længder. Faktisk har den aldrig været længere end i dag.

Ventetiden fra anmeldelse til tiltale alene var for samtlige brud på straffeloven i 2019 mere end et år i gennemsnit.

I sagen fra januar 2019 er den påkørte kvindes advokat rystet over den lange sagsbehandling.

»Det er helt uacceptabelt, at samfundet er så lang tid om at reagere på en alvorlig forbrydelse,« udtaler han til B.T.

Sagen er dybt ulykkelig, men ikke ret kompliceret. Alligevel skal der altså gå omkring et halvt år, før der ligger et anklageskrift og yderligere næsten to år, før sagen kan komme for retten.

I den tid, der er gået fra Hameeds vandvidskørsel i 2019, har han så været involveret i en ny ulykke, der har kostet en femårig pige livet.

Det er ikke til at bære.

Man straffer med to forskellige formål:

For det første ønsker man at skærme resten af samfundet fra personer, der kan finde på at begå farlig og skadelig kriminalitet.

For det andet håber man, at straffen kan have en opdragende effekt, der afholder de kriminelle fra at gøre noget lignende igen.

Der er delte meninger om, hvorvidt man opnår det andet formål med hårde straffe, men sikkert er det, at man slet ikke opnår nogen som helst effekt af straf, hvis den end ikke udmåles.

Forbrydere, der sidder i fængsel, kører ikke vanvidskørsel på vores veje så længe.

Det er ubærligt at spekulere over, om en kortere sagsbehandlingstid ligefrem kunne have reddet en femårig på gåtur med sin mor, men det er ikke til at slippe tanken.

Helt sikkert er det, at den uacceptabelt lange ventetid hos politi og domstole har en pris.

En alt for høj pris.