Torsdag den 19. december var en god dag.

En god dag for Atcharapan Yangyais – bedre kendt som Mint – og hendes familie.

En god dag for journalistikken.

Og det endte med også at være en god dag for det danske folketing.

Lov nr. L43 blev vedtaget med alle partiers stemmer. Mint-loven er nu godkendt, og en ren gakgak-lovgivning blev reddet af almindelig sund fornuft.

Det tog urimelig lang tid, og de 83 børn, der nu får ret til at blive familiesammenført med deres familier, skulle gruelig meget igennem.

Mint er blevet ansigtet på den store flok af unge mennesker, der blev sendt ud af landet, fordi udlændingemyndighederne skønnede, at de ikke kunne integreres.

For alle andre var det indlysende, at de unge mellem 13 og 15 år godt kunne, for de talte alle dansk, gik i dansk skole og havde en famillie, der ville forsørge dem.

Alligevel blev de smidt ud, fordi den daværende regering og deres flertal var bange for, at unge blev sendt til koranskoler i deres hjemlande.

Det viste sig senere, at der ikke var nogen, der blev sendt til muslimsk oplæring. Loven ramte alle mulige danske familier, der måtte søge tilflugt i andre EU-lande som Tyskland og Sverige eller som Mints i deres hjemland, Thailand.

Mint endte med at tibringe 372 dage i Thailand med sin mor, før hun endelig kunne komme hjem til Danmark.

Det var derfor et emotionelt øjeblik i Folketinget, da Mint, hendes papfar, Frank Thøgersen, og hendes mor, Ratree, fra Folketingets tilhørerpladser så fornuftens lov blive vedtaget.

Tårerne flød naturligvis, for det var det endegyldige punktum på en sag, der har været lang og urimelig hård for familien fra Herfølge. De har ventet længe, og de har levet med en konstant usikkerhed, for vejen til torsdagens lov har været indviklet og usikker.

Det er absurd at tænke på i dag, at Mint og mange andre unge blev smidt ud på samme tid, som adskillige kriminelle asylsøgere ikke kunne sendes hjem.

Det er naturligvis derfor, at de fleste partier efter noget tid kom til fornuft.

Det, der ikke kan forklares, kan heller ikke forsvares.

Det er først og fremmest Mint papfar, Frank Thøgersen, klubhusbestyreren fra Herfølge, der med sin viljestyrke, energi og store kærlighed til Mint har trumfet fornuften igennem.

Det er først og fremmest hans værk, men andre har naturligvis hjulpet til.

B.T. har skrevet flere end 100 artikler i de 438 dage, som sagen varede. Journalist Sine Bach Jakobsen har utrætteligt researchet, rejst og skrevet om Mint, Aphiniya, Alex og de mange danske familier, der blev berørt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at B.T. tidligt besluttede, at vi ikke ville droppe sagen, før Mint var på dansk jord igen og 'gakgak-loven' ændret.

Det har været en kampagne, som vi er stolte af. Men vi er først og fremmest glade for, at fornuften sejrede til sidst.

Vi skal være stolte af Danmark, for vi er et land, hvor der er plads til dem, der kan og vil.

Mint kan og vil. Hende bliver vi stolte af.

Torsdag den 19. december var en god dag for Danmark.