B.T. bringer i anledningen af Ghita Nørby-interviewet TO ledere - med hvert sit udgangspunkt. Læs den anden her
Iben Maria Zeuthens interview med ikoniske Ghita Nørby i 'Hele Danmarks Ghita' er elektrisk. Fortræffeligt.
Som lytter er man vidne til, hvordan interviewerens detaljerede plan pulveriseres af Nørbys sorte galde og stærke vilje. Alligevel resulterer seancen i et unikt portræt af en af Danmarks mest kendte og elskede skuespillere.
Ikke et portræt, der fortæller 'alt' om Ghita Nørby. Men ét, der kaster lys på træk, der har ligget i skygge.
Undervejs oplever man, hvordan Ghita Nørby tilsyneladende bliver til sin egen mor og lader sit betændte og jalousi-fyldte forhold til denne gå ud over intervieweren, som - det indtryk får man - repræsenterer Nørby selv som yngre.
Underkæben har man tabt for længst.
Det er også et portræt, der fremkalder en side af Ghita Nørby, som man godt nok har set glimt af på den røde løber og i optrædener på tv, men aldrig lige så klart: Divaen og krukken. Med giften drivende fra tandsættet.
Det er en udpræget kvalitet ved interviewet, at der bliver givet og taget.
Flere hævder, at Ghita Nørby 'udstilles', men det passer ikke. Hun er flere steder langt over stregen og direkte ubehagelig, men hun har også gode pointer, og man forstår sådan set godt, hvordan hun kan blive irriteret på Zeuthen, som kommer mere end skævt af sted allerede fra første sekund.
Ghita Nørby finder sig ganske enkelt ikke i at blive overrumplet med tændt mikrofon eller forsøgt presset ned i en formstøbt kasse. Hvorfor skulle hun også det?
Havde Ghita Nørby 'spillet med' på den oprindelige plan, var det sikkert blevet et udmærket - og muligvis også lidt ligegyldigt - interview. Hendes modspil og evne til at udskamme det forventelige og banale forløser det fremragende resultat.
Der er to i denne tango. To stærke kvinder med hver deres fortegn. Hver deres fodfejl. Hver deres forfængelighed.
Spektakulært. Nyd det med en god kop teee.
