Mette Frederiksen præsenterede sin store coronaplan for to millioner måbende danskere onsdag aften. Hendes plan viste sig at være så voldsom, at man fornemmede stilheden, der sænkede sig i de fleste danskeres hjem.
Det var et chok, at det blev nødvendigt at lukke store dele af Danmark. Vi gik fra en briefing om eftermiddagen, hvor direktøren for Statens Serum Institut meddelte, at man havde godt styr på smitten, til en statsminister, der sagde, at nu er det nu. På få timer gik vi fra en forestilling om kontrol til en forestilling om kaos. Vi var ganske enkelt uforberedte.
Mette Frederiksen trådte i karakter ved at sætte sig selv i spidsen for hele kampagnen mod coronavirus. Hun påtog sig lederskabet, da det var allermest nødvendigt, og gjorde det med styrke.
Hun optrådte myndigt, men roligt. Hendes stemme rystede ikke. Hun var i kontrol.
Hun lovede alle mand og hele beredskabet på dæk, men udelukkede ikke, at man ville begå fejl. Hun nærmest forudså det. Vi er alle mennesker, men vi gør vort bedste.
Hun opfordrede værtshuse og natklubber til at lukke. Hvis opfordringen ikke bliver fulgt, vil natklubberne blive lukket med magt i næste uge. Blød og hård magt på samme tid. Gulerod og pisk.
Hun appellerede til sammenhold og fællesskab, men påtog sig rollen som leder. Vi er et fællesskab, men der skal være en kaptajn på broen. Stol på mig!
Hun var statsministeriel og samtidig moderlig i sin omsorg. Børnene skal passes, men bedsteforældrene er ikke en del af den løsning. Lad os hjælpe hinanden.
Det var statsminister Mette Frederiksens bedste tale. Det var hendes stærkeste krisehåndtering.
Det er udefrakommende kriser, der definerer ledere. Nyrup havde 11. september. Fogh havde Muhammedkrisen. Løkke havde finanskrisen, og Helle Thorning havde terrorangrebene på Krudttønden og den jødiske synagoge.
Afgørende kriser for en statsminister. De bestod alle, men coronakrisen er den mest omfattende og mest indgribende i danskernes hverdag.
Krisen er ikke ovre endnu. Den er først lige begyndt, og Mette Frederiksen får behov for, at hendes øvrige ministre leverer på samme niveau. Vi er midt i en sundhedskrise, hvor det er rimeligt at spørge, om myndighederne reagerede hurtigt og konsekvent nok.
Om lidt er det en økonomisk krise, og her har vi ikke råd til at reagere for sent. Det er nu, finansministeren skal træde i karakter sammen med sin statsminister, der blev vores allesammens statsminister.
Denne aften – den 11. marts 2020 – blev en landsmoder født.
Det var imponerende og betryggende.
