I en artikel her i B.T. diskuterer flere borgerlige politikere på Christiansborg med Socialdemokratiet, om regeringens tilsyneladende glæde ved at indføre forbud mod dette og hint efterhånden er gået for vidt.
Baggrunden er en opremsning af flere forbud, som er indført i indeværende regeringsperiode, og som da også tegner et formynderisk og pedantisk billede af en regering med stor forbudsiver.
For nylig har der været de meget omdiskuterede forslag om at forbyde salg af alkohol til unge under 18 år og indføre forbud for mennesker født efter 2010 at købe cigaretter.
Men der er også forbud mod at flytte i ghetto for folk på kontanthjælp, forbud mod brug af Roundup, forbud mod brug af ældre brændeovne, forbud mod private daginstitutioner og forbud mod tynde plastikbæreposer. Bare for at nævne nogle af de mange nye forbud.
»En regering bør sørge for så mange muligheder til så mange som muligt – ikke at være formynderstat, der begrænser den enkeltes frihed,« anfører Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde i den førnævnte artikel.
Hos Socialdemokratiet køber man ikke præmissen:
»Slet ikke. Det er et forsøg på at skabe et billede af Socialdemokratiet, der ikke stemmer overens med virkeligheden,« lyder det fra politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen.
Det siger sig selv, at et samfund ikke kan fungere uden forbud – For eksempel mod at køre over for rødt.
Hver for sig kan mange forbud muligvis ovenikøbet virke logiske nok, men den tankegang, der ligger bag masseproduktion af forbud, er farlig og i bund og grund også udansk.
Blandt de mange forbud er der klare eksempler, der indskrænker borgernes frihed på en uhensigtsmæssig måde. Som forbud mod private daginstitutioner og forbud mod private leverandører på socialområdet.
Regeringens forslag om at fordele eleverne på gymnasierne i de større byer efter forældrenes indtægt – altså forbud mod frit gymnasievalg – står som et andet lysende eksempel.
Under tiden med coronanedlukninger oplevede vi stramme regler inden for mange områder og forbud mod snart sagt hvad som helst.
Vi vænnede os til, at politikerne bestemte meget over os, og politikerne vænnede sig måske også lidt for meget til, at de kunne bestemme meget over os.
Nu da vi ser, at coronaepidemien langtfra har kraft til at blæse vores samfund omkuld, som der var oprigtig frygt for i begyndelsen, er det tid til at ryste de dårlige vaner fra den tid af os igen.
Det næste naturlige forbud, der bør overvejes, må være et forbud mod flere forbud.
