I den kommende uge vil alverdens grådige danskere storme ud i den brede detailhandel og slås med næb og kløer om smagløst modetøj, nye fladskærme og alverdens andre sager, som er sat betydeligt ned.

Det er nemlig Black Friday på fredag.

Navnet dækker over en af disse nye tilbudspåhit, som butiksbranchen har importeret fra USA for at lave flere penge.

Da jeg arbejder på et landsdækkende medie, så er jeg i sagens natur Facebook-venner med en omfattende mængde venstresnoede og pladderhumanistiske journalister og kommunikationsfolk.

Hvert år harmes mange af dem voldsomt over, at man på netop denne dag kan spare 30-40 procent på vaskemaskiner og spillekonsoller.

Nogle hader USA - og alt der kommer derfra er åbenbart noget møg. Selv prisafslag må man forstå.

Sidste år skrev Politikens kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen således harmdirrende i avisen:

»Black friday repræsenterer næsten alt, hvad der er galt med verden,« buldrede hun.

Byline Peter Astrup Vis mere

Jeg nåede at spørge mig selv, om alt, der er galt med verden - såsom klimaforandringer og folkedrab - virkelig kan koges ned til, at butikkerne sætter priserne lidt ned en enkelt dag i november.

Jo, sagtens, fandt jeg ud af.

»Dagen er indbegrebet af en amerikansk konsumkultur, der sætter sit store, fede kulstof-fodaftryk så eftertrykkeligt, at polerne smelter ekstra hurtigt fredagen efter Thanksgiving,« skrev Mette Davidsen-Nielsen uden at forklare, hvad et kulstof-fodaftryk er.

Hun skrev også, at varerne, som vi alle sammen render ud og køber, er produceret af ‘asiatere under slavelignende forhold,’ så det skulle vi huske, når vi gik på tilbudsjagt.

Black Friday i USA. Mange mener angiveligt, at man ikke må spare penge på amerikanske påhit. Det er en ugudelig vederstyggelighed! Vis mere

Det er åbenbart mere skånsomt for asiatiske slaver at købe varerne om lørdagen, når prisen er steget igen.

Der er også dem, som fremfører, at de ‘ikke lader sig narre’. De har tænkt sig at blive hjemme på Black Friday og ‘købe slet ingenting’.

Når de så nogle uger senere går ud og køber julegaver til fuld pris eller en ny computer, der nu igen koster nogle tusinde kroner ekstra, så går de rundt og glæder sig over, hvordan de snød storkapitalen, da der var black friday i november måned.

Jeg oplever, at de samme mennesker aldrig brokker sig, når der er udsalg i januar måned.

I stedet vælter de rundt i butikker efter skjorter, kaffestel og hvad ved jeg, som nu igen er billigere, end det plejer at være, fordi detailbranchen på ny har sat priserne i et leje, der passer de nu mindre købestærke danskere, der både skal betale januar-regninger samt komme på fode igen efter juleudgifterne.

Der er heller ingen sure miner, når Magasin eller Elgiganten for tredje gang i indeværende år holder fødselsdag og fejrer det med gode tilbud. Så står de også i kø for at købe en ny iPhone eller kaffemaskine.

Men black friday er åbenbart et kulturelt misfoster, et billigt trick for at vriste penge ud af folk samt åbenbart også en belastning for klimaet.

Jeg kan heldigvis berolige bekymrede danskere med, at man ikke tager skade af at betale mindre for en vare, når der er tilbud i butikkerne. Jeg har gjort det ofte.

Jeg har desuden tit opdaget i den sammenhæng, at jeg så - når nu jeg havde betalt mindre for en vare, end jeg regnede med - havde forøget plads i mit budget til andre ting.

Det kunne være en biograftur med mine børn eller noget, som jeg helt selv gik og ønskede mig.

Jeg oplevede heller ikke, at det gjorde den store forskel, om det ene eller andet tilbud nu også var kultursanktioneret, så det var et godt dansk slagtilbud og ikke et perverteret amerikansk overforbrugssyndrom.

Så ud og sving dankortet på fredag, hvis der er noget, du godt kunne tænke dig. Det er - uanset hvad folk bilder dig ind - dumt at vente til priserne stiger igen.