Tak skæbne, jeg har lige læst, at der er 285.000 førstegangsvælgere til valget lige om lidt.

Det bliver noget af et kultursammenstød mellem de nye digitale generationer og det gamle valg. Og derfor er jeg glad for at kunne hjælpe.

For på den ene side er jeg glad for vores valgtradition. Jeg synes, det er en festdag. Jeg kan godt lide den omhyggelighed, der præger det hele.

På den anden side er jeg også glad for de unge. Jeg synes godt nok, at de er helt vildt høje nu om dage. Når de kommer i en flok hen ad gaden, ligner det Jar Jar Binks på udflugt med fætre og kusiner.

Men jeg er god til dem. Jeg fortæller ofte mine egne sønner om livet og samfundet, og de er glade for det. De sidder lige så stille og falder til ro med lukkede øjne. Og jeg tror, at jeg på samme måde kan levere en guide til alle de unge, der skal bidrage til demokratiet for første gang:

Analog. Husk, at du ikke kan stemme via Instagram. Du skal selv hen til stedet. Ring til kommunen og få dem til at køre dig. Og husk, at du heller ikke kan klikke på noget derhenne.

På vagt. Når du kommer ind i valglokalet, bemærker du sikkert, at der står diskrete midaldrende mænd lige inden for døren.

De sørger for, at tingene foregår stille og roligt, og det gør de ved selv at stå stille og roligt. De står så stille og roligt, at du ikke kan finde ud af, om de er ved bevidsthed. Og når sandheden skal frem, så er der faktisk ingen, der kan finde ud af det.

Tilforordnede. Når du kommer hen til valgbordene, sidder der nogle tilforordnede, som skal overrække dig en stemmeseddel. Man kan kende dem på, at mændene sidder i cardigan, mens kvinderne ofte har en frisk korthårsfrisure.

De sidder en hel dag i den gymnastiksal i demokratiets tjeneste, og de vil gerne se dit valgkort først.

Du har aldrig hørt om noget valgkort, og det skal du bare sige til dem. Du skal undgå at sige 'fucking valgkort,' men du kan måske også tage dine headphones ned omkring halsen.

Stregen. Din stemmeseddel er lavet af noget, der hedder papir. Når du har fået den, sætter den tilforordnede en tyk streg hen over dit navn på noget andet papir. Så kan du ikke komme senere for at prøve én gang til, lige som du plejer ved sygeeksamen. Men det har den fordel, at de tilforordnede bagefter tydeligt kan se, hvem der ikke har stemt.

Stem nej. De fleste danskere kan bedst lide at sætte kryds ved NEJ. Det er desværre ikke en mulighed denne gang.

Derfor er det næstbedste at skrive NEJ ud for samtlige 91 navne på stemmesedlen. På den måde får du vist autoriteterne, at de ikke kan tage røven på dig.

Boksen. Inde i stemmeboksen hænger der en blyant i en snor. En blyant er en lang gul ting, som du skal holde lidt på samme måde, som du holder en joint. Det er den, du skal bruge til at skrive NEJ. Og når du nu er i gang, kan du også lige lave en gang graffiti derinde.

Det er ganske vist forbudt, men det skal ikke bekymre dig. Samtlige offentlige ejendomme og en pæn mængde privat ejendom er blevet oversmurt gennem tyve år. Og ingen har løftet en finger mod det. Så du kan roligt give den gas med blyanten.

Efterspil. Når du går derfra, skal du være lidt opstemt. Du har markeret din politiske overbevisning, og det er ret godt gået, når man nu ikke rigtigt har sådan en. Det ved jeg selv efter 44 år som vælger.

Fremgang. Du vil formentlig også føle, at nu bliver alting meget bedre. Det gør det så ikke rigtigt. Men det bliver heller ikke meget værre. Og det er netop genistregen, når så mange mennesker – især både unge og gamle – skal dele det samme samfund. Nyd vore gamle valg!