Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I Yimings sag har Udlændingenævnet 'lagt vægt på' skolegang og danskundskaber. I Mints sag kan det 'ikke føre til ændret udfald'.

»Det indgår i vurderingen, men det tillægges hverken positiv eller negativ vægt,« siger Michael Lohmann Kjærgaard generelt om vægtningen af skole og danskkundskaber i integrationsvurderinger.

Svaret fra sekretariatschefen i Udlændingenævnet kommer i forbindelse med, at B.T. har sammenlignet Mint og Yimings sager.

Men det svar forstår Yimings advokat, Jacob Engelbrechtsen, ikke. At sige, at noget indgår i vurderingen, men ikke tillægges hverken positiv eller negativ vægt, mener han, er det samme som at sige, at det ikke indgår i vurderingen.

»Helt generelt har jeg svært ved at se, hvordan noget kan indgå i en (juridisk) vurdering uden at trække i hverken den ene eller anden retning. At sige det i forhold til en forvaltningsretlig afgørelse som denne, der i sidste ende hviler på et konkret skøn på baggrund af sagens samlede omstændigheder, giver for mig ingen mening,« siger han og fortsætter:

»Når du læser afgørelsen i Yimings sag, er det jo åbenlyst, at skolegang og danskkundskaber, som beskrevet igennem to skoleudtalelser, har været udslagsgivende for afgørelsen.«

B.T. har forsøgt at blive klogere på, hvorvidt skolegang og danskundskaber skal vægtes i integrationsvurderingen af børn.

Udlændingenævnet udtaler sig ikke i forhold til konkrete sager. I det følgende interview udtaler sekretariatschef i Udlændingenævnet Michael Lohmann Kjærgaard sig derfor udelukkende på et generelt plan.

Bør skoleophold og danskkundskaber vægtes, når barnet på afgørelsens tidspunkt har gået i skole i Danmark i over et år?

»Integrationsvurderinger beror på en skønsmæssig konkret vurdering, hvor man inddrager alle modtagne oplysninger. Det gælder ikke kun skolegang. Det gælder f.eks. også barnets hidtidige ophold i hjemlandet, barnets ophold her i Danmark og forældrenes ophold i hjemlandet og i Danmark. Så det er en konkret skønsmæssig vurdering af alle elementer. Man kan ikke trække nogle elementer ud og sammenligne og sige, at fordi der er lagt meget vægt på det ene i den ene sag, og der ikke er det i den anden sag, så er der noget galt med afgørelserne.«

Men bør I ikke bl.a. kigge på skoleophold og danskkundskaber i jeres vurderinger?

»Det er en skønsmæssig, konkret vurdering af alle elementer, så man kan ikke trække nogle enkelte elementer ud og sige, at det skal indgå med en speciel vægtning. Det er en samlet vurdering af alle de oplysninger, der er fremlagt i sagen.«

Og hvis det (skoleophold og danskkundskaber, red.) er en oplysning i sagen, skal det indgå i vurderingen?

»Ja, hvis det er oplyst på tidspunktet for klagesagens behandling.«

Tidligere har du i et direkte citat sagt til B.T.: 'Hvis man er så heldig, at man eksempelvis får et visum først og kommer på besøg her i landet og søger om opholdstilladelse, mens man er her, tæller det, man opnår, mens man er her uden opholdstilladelse, hverken positivt eller negativt med.' Skal skoleophold og danskkundskaber tælle med?

»Udgangspunktet er, at man skal ansøge om opholdstilladelse fra hjemlandet. Man skal ikke søge her fra Danmark. Når man søger fra Danmark, og man er her i landet på visum, så tæller det ikke særlig positivt eller særlig negativt, at man opholder sig i Danmark i en periode og opnår nogle danskkundskaber og går i skole, for så vil man jo, fordi man er her i Danmark, få en fordel i forhold til dem, der følger reglerne og søger fra hjemlandet.«

Det undrer mig, for når jeg læser bemærkningerne til loven, så fremgår det netop, at hvis man har gået i skole i over et år, altså haft ophold i Danmark og gået i skole over et år - og det kan man jo sagtens gøre, hvis man først har været her på visum og siden processuelt ophold i forbindelse med at sagen kører - så skal det tillægges en betydning?

»Det indgår i vurderingen, men det tillægges hverken positiv eller negativ vægt. Det er et spørgsmål om juridisk vurdering.«

Det skal jeg lige forstå. Det tillægges en vægt, men det indgår hverken positivt eller negativt?

»Præcis.«

Det er måske bare mig, der er dum? Jeg forstår simpelthen ikke det, du siger.

»Jeg kan ikke forklare det bedre. Det er sådan, det er. Det er en juridisk vurdering. Det er ikke et spørgsmål om, at du er dum. Det er bare sådan, det er.«

Det tillægges en vægt, men hverken positivt eller negativt - altså ingen vægt?

»Det tror jeg ikke, vi kommer nærmere. Nu stiller du spørgsmål om ting, man ikke kan svare på.«

Andre læser også