»Far kommer. Far kommer nu!«
Baem rejser sig og stormer mod Bangkok Lufthavns exit B. En halv kop kaffe og kage bliver efterladt. Klokken er 12.50. Flyet er landet. Og Lars Rosleff er med.
I de følgende 56 minutter scanner hendes øjne flere hundrede rejsende, der én for én dukker op bag glasskærmen. Og ligesom hun er ved at miste modet, står han der: »Far!«
Det er fire uger siden, 15-årige Baem forlod selv samme udgang, alene, fordi hun var blevet udvist af Danmark.
Udlændingestyrelsen vurderede, at hun ikke kunne integreres i Danmark, fordi tilknytningen til hendes fødeland var stærkest.
Præcis som syv andre børn på 13, 14 og 15 år, der det seneste halve år er blevet udvist.
Alder og biologi
Selvom et barns biologiske mor og søskende allerede har fået ophold, skal børn i særlige tilfælde nemlig integrationsvurderes, før de kan få en opholdstilladelse i Danmark.
Det gælder, hvis barnet er over otte år, OG hvis den ene biologiske forælder stadig bor i hjemlandet.
Er blot det ene af de to forhold ikke gældende, falder man uden for den lov, og så skal Udlændingestyrelsen slet ikke lave en integrationsvurdering, før barnet kan få opholdstilladelse.
For Baem er det derfor ærgerligt, at den mand hun - siden hun var to år - har kaldt far, ikke er hendes biologiske ophav.
Hun kan ikke huske andet, end at Lars har været far for hende.
Det var altid ham, der vækkede hende om morgenen og hjalp hende i tøjet, da hele familien boede sammen i Thailand. Det har altid været de tatoverede arme, der har krammet hende tryg, når hun var ked af det. Og det har altid været hans skøre jokes, der har fået hende til at grine.
'Hvem er så min far'
Faktisk var det først, da Baem var syv år, at hun selv fandt ud af, at Lars Rosleff ikke er hendes far.
Det var mor Nui, der fortalte det til sin datter.
»Er Lars ikke min far? Hvem er så min far?« reagerede den syvårige pige, som fra den dag blev opsat på at finde ud af, hvem hendes fremmede, men biologiske far var.
Kun et fornavn
Det eneste, hun havde at gå ud fra, var et fornavn. Og på et tidspunkt gik der rygter om, at han var i den lille by i Thailand, hvor Baem boede med sin lille familie: mor, far og Medina.
»Jeg gik rundt og spurgte alle 'Kender I ham?',« fortæller Baem.
Men det lykkedes hende aldrig at finde ham.
Afpressede dem
Ifølge Lars Rosleff er den biologiske far én gang dukket op i deres indkørsel for at afpresse dem for penge.
Manden havde fundet ud af, at Nui, der ellers kommer fra meget fattige kår, havde fundet en dansk mand. At hun nu levede et godt liv sammen med Lars og sine to døtre, Baem og Medina.
Den type mænd er desværre ikke et særsyn i Thailand, fortæller Mr. Montree Sinthawichai, der er generalsekretær og stifter af Child Protection Foundation i Thailand, til B.T.
»I de fleste sager, hvor forældre bliver skilt, og faren forlader hans barn og kone, vil han aldrig nogensinde vende tilbage til dem. Han vil efterlade dem uden noget som helst, og de fleste mænd vil finde en ny kone og familie. Derfor må moren arbejde meget hårdt for at opfostre et barn som alenemor,« siger han.
100.000 for en underskrift
Baem fandt aldrig sin biologiske far. Ikke før han i 2017 mødte op på forvaltningen i deres hjemprovins for at underskrive et dokument, der sikrede Nui den fulde forældremyndighed.
En underskrift, der var nødvendig for, at Baem kunne få et pas og rejse ud af landet.
En underskrift, som han fik 100.000 thailandske baht af Nui for at sætte. Et beløb, som både Baem og Lars Rosleff uafhængigt af hinanden har angivet. Det svarer til 20.000 kroner.
Penge, som Nui i Danmark havde slidt for at skrabe sammen ved at gøre rent, samtidig med at familien har kastet adskillige kroner efter flybilletter til Thailand for overhovedet at overtale den biologiske far til at underskrive og i det hele taget få alle papirer på plads.
I hans baglomme
Da 13-årige Baem på forvaltningen i 2017 endelig fik mulighed for at se sin biologiske far, nægtede hun at kigge på ham.
»Jeg ville ikke se ham. Jeg var så sur og vred på ham. Hvorfor skal min mors fem års slid ende i hans baglomme,« siger hun og bryder ud i gråd.
Baem fortæller historien om sin biologiske far, da vi onsdag eftermiddag spiser frokost i et cafeteria i en slags shoppingcenter i nærheden af Sap Makrut. Det område, hvor hun indtil torsdag middag boede hos sin morfar i en træhytte.
Opgivet at holde masken
Shoppingcentret minder om en asiatisk udgave af Føtex i Ballerupcentret. Et sted, Baem elskede at shoppe og drikke kaffe med sin mor, det ene år hun nåede at være i Danmark.
Men selv midt i shoppingcentrets offentlige rum kan hun ikke holde gråden tilbage.
Baem har fuldstændig opgivet at holde masken, gemme sin følelser væk og bare smile, som thailænderne ellers gør det bedst.
Hele Nui og Lars Rosleffs opsparing røg dengang ned i den biologiske fars baglomme.
De var nødt til at låne penge af nogle venner for at betale for den flybillet, som sammen med Baems nyerhvervede pas nu skulle give hende adgang til et liv i Ballerup med sin mor, far og lillesøster Medina.
»Alle de penge er spildt nu. Et år efter sidder jeg her tilbage i Thailand,« siger Baem.
Skyld over familiens offer
Hun føler stor skyld over det offer, som hendes familie har gjort for, at hun kunne komme til Danmark.
Alle de penge og hårdt slid, som de har kastet efter hende, for at hun et år efter bliver sendt hjem til Thailand igen. Udvist af de danske myndigheder.
»Det eneste, jeg har brug for, er, at jeg kan komme hjem til far og få et stort knus. Han giver de bedste knus,« siger hun og lyser mellem tårerne lidt op ved tanken om hans stærke arme, der trykker hende ind til sit hjerte.
De har et helt særligt bånd - en kærlighed, som gør det så svært for dem at tale sammen over mobilen.
Lars Rosleff kan ikke holde ud at se sin datter så ulykkelig.
Baem prøver også at undgå videoopkaldene hjemme fra Ballerup med sin far, fordi hun bliver så ked af det, når hun ser ham på skærmen.
Alene det billede, hun har gemt af ham på sin telefon, får hende til at græde.
»Jeg elsker min far,« siger hun med grødet stemme.
Og lørdag middag blev de to genforenet i lufthavnen i Bangkok. Men den 5. november går flyet retur igen.
»Til den tid har vi forhåbentlig fået styr på det hele,« siger Lars Rosleff i taxien fra lufthavnen og fortsætter:
»Vi kan ikke leve sådan her. De må tage en beslutning om, hvad der skal ske. Og hvis vi får afslag på ankesagen, så må vi jo flytte ud af landet.«
Det har ikke været muligt at få dokumenteret, at Baems biologiske far afpressede moren for penge. Men både Baem og Lars Rosleff har helt uafhængigt af hinanden fortalt samme historie om forløbet - ligesom lokale eksperter fortæller, at den slags langtfra er en sjældenhed i Thailand.