Det er mere end 30 år siden, hun så ham sidst. Alligevel hænger han på hendes væg. Dén med minderne fra et langt liv. Det gode liv.
»Jeg tænker på ham hver dag. Det er helt sindssygt. Jeg lever stadig lidt i den der drøm,« siger Winnie Hollmann. Om ikke at kunne få sit livs kærlighed ud af hovedet. Hollywoodstjernen Jack Nicholson.
77 år gammel sidder den tidligere topmodel i sin lille hyggelige lejlighed i Charlottenlund. Hun griner hjerteligt og ryster på hovedet over sig selv.
»Der har ikke rigtig været nogen siden, der kunne skubbe ham af pinden,« smiler hun.
'Mit liv på kanten' hedder den biografi, som Winnie Hollmann for nylig udgav og som fortæller historien om en ung og eventyrlysten Winnie, som ved et tilfælde i 1970 landede øverst på podiet ved Miss Danmark konkurrencen. Foran favoritten Suzanne Bjerrehuus.
»Det var helt vildt. Så stod jeg dér og havde slet ikke regnet med at vinde, for de andre var meget flottere end mig,« fortæller hun om sejren for 23-årige Winnie fra Brønshøj.
Indtil da havde hun været glad for sit sekretærarbejde, men snart fik smag for den eksotiske verden udenfor Danmark.
Askepot i Paris
Førstepladsen blev nemlig startskuddet på en vild modelkarriere, som i første ombæring førte hende til Paris, hvor hun kom under den kendte modefotograf Gunnar Larsens vinger.
Via ham og med sine blå øjne, lange ben og lyse hår fik Winnie Hollmann snart sparket døren ind til tidens hotte modemagasiner og modehuse. Og hun knoklede dag og nat.
Husker, hvordan branchen overvældede hende. Hvordan hun savnede Danmark.
»Men når jeg var hjemme, var det lidt for kedeligt, og så greb eventyrlysten fat i mig igen.«
Og eventyret var i Paris, hvor hun var blevet kæreste med Patrick Gilles, berømt og berygtet playboy, som hun nærmest overtog fra Brigitte Bardot og som introducerede hende til en jetset-verden i den franske overklasse.
En verden hun ikke helt følte sig hjemme i.
»Jeg følte mig altid lidt som Askepot i dét der. Det var ligesom et eventyr. At en dag slår klokken, og så er jeg tilbage, hvor jeg startede,« husker Winnie Hollmann, som var sammen med Patrick Gilles i fem år. Og selv blev en playgirl.
»Han var meget væk og meget utro. Så hvis Patrick ikke var der, og jeg var sur på ham, havde jeg nemt ved at blive forelsket i andre søde drenge. Det blev til nogle stykker hen ad vejen,« erkender hun med et smil og understreger, at selvom en del af hende drømte om et familieliv, havde hun det fint med at tage for sig af retterne.
Væltet omkuld af Jack Nicholson
»Jeg havde ingen moralske skrupler, så jeg havde en del kærester ved siden af,« siger hun. Og tilføjer så med ømhed i stemmen:
»Indtil jeg mødte Jack. Så blev jeg rigtig forelsket.«
Igen griner Winnie Hollmann af sig selv. Af det vanvittige i, at hun faktisk var forelsket i ham, før hun overhovedet mødte ham. Helt tilfældigt.
I slutningen af marts 1976 var hun booket til en opgave i Los Angeles og indlogeret på det eksklusive Beverly Hilton Hotel, hvor også Jack Nicholson befandt sig i anledning af den årlige Oscaruddeling, hvor han var nomineret - og vandt - for 'Gøgereden'.
Pludselig spottede hun ham. Hjertet stod stille. Så tog hun sig sammen. Gik hen og bad om en autograf.
'Are you staying at this hotel?' spurgte han, og hun nikkede.
'See you around'.
Og det gjorde de. Tre dage senere bankede han på døren til hendes værelse.
»Jeg vidste næsten ikke, hvilket ben jeg skulle stå på. Jeg har aldrig været så nervøs i hele mit liv,« siger hun om minutterne inden.
»Så åbnede jeg, og dér stod han. Med solbrillerne på. Hold da op, det var fantastisk.«
Selv havde Winnie Hollmann troet, at de skulle ud og spise frokost. I stedet blev hun helt bogstaveligt væltet omkuld på sengen af Hollywoodstjernen.
»Ikke nok med at han var charmerende. Han var også sød, et fantastisk menneske. Ikke et røvhul på nogen måde. Man kunne kun elske ham.«
Og det gjorde hun. Kalder ham sit livs kærlighed.
Fem år var Winnie Hollmann og Jack Nicholson kærester. Stjal sig til møder rundt omkring i verden, når deres travle kalendere tillod det. Omend betingelserne oftest var hans. Også dén, at han så andre kvinder. Herunder kollegaen Anjelica Huston.
Blev gravid
»Jeg er sikker på, at han også var forelsket i mig. At han elskede mig. Det sagde han i hvert fald, og vi havde det dejligt sammen,« siger hun og lægger ikke skjul på, at hun drømte om at leve sammen med ham.
»Det ville da bare være så dejligt, hvis man havde kunnet det med dén mand, man elskede. Men han var jo slet ikke interesseret i at flytte sammen med eller blive gift på nogen måde.«
»Han havde også Anjelica i, jeg ved ikke hvor mange år, og lige meget hvor meget han sagde, at han elskede hende, skete der jo heller ikke noget på den konto. Så jeg kunne jo godt se, at det aldrig kom til at ske,« siger Winnie Hollmann med et skuldertræk. Og tilføjer så:
»Jeg håbede da, at han måske ville ændre mening. At jeg måske blev den, han gerne ville giftes med. Men det blev jeg desværre så heller ikke.«
For at være tættere på Jack Nicholson var hun flyttet til New York, og modelkarrieren flyvende, da drømmen om et liv med ham brast i sommeren 1981.
Hun var blevet 32 år. Var gravid. Vidste, at hun ville have barnet. Og fortalte det til manden i sit liv.
»Det værste tidspunkt i mit liv,« kalder hun dagen.
»Jack var ikke ligefrem… der var ikke noget med, at vi skulle flytte sammen på nogen som helst måde. Han var jo sød og forstående, spillede den uskyldige: 'det må du selv beslutte', fik altid vendt det på en måde, hvor han ikke blev 'the bad guy'. Det var han god til,« smiler hun. Og vidste allerede dengang, at beslutningen om fremtiden var hendes.
Vidste også, at hun for første gang i mange år ville vælge trygheden. Rejse hjem til Danmark.
»Ud fra hans måde at være på, vidste jeg, at i det øjeblik jeg rejste hjem, så var det slut, var det enden på det. Så var afstanden for stor. Og det var rigtig trist.«
»Men jeg var jo glad for, at jeg var gravid med Jack. Det var fantastisk og det følte jeg godt, at jeg kunne klare. Vi havde det barn sammen, men det skulle ikke være os,« fortæller Winnie Hollmann.
Med sin beslutning vinkede hun farvel til sin modelkarriere. Til et eventyr, der havde varet i ti år, havde ført hende ind i jetset-verdener, hun aldrig havde drømt om. Festet med Andy Warhol. Jerry Hall. Liza Minelli. Grace Jones. Bianca Jagger.
Nu var klokken slået. Askepot rejste hjem. Til Brønshøj.
Honey
En kold januardag i 1982 fødte hun en datter. Jack Nicholson sendte et bjerg af lyserøde roser. Babygaver i lange baner.
'Hun skal hedde Honey', foreslog han. Og sådan blev det.
Han sendte penge og gaver. Købte et hus til hende. Og mens datteren var lille, rejste Winnie Hollmann med, når Honey skulle besøge sin far. I enten Los Angeles eller Saint-Tropez, hvor han tilbragte sine somre.
»Men med undtagelse af måske første gang, havde vi ikke rigtig noget sammen, når vi sås,« siger hun med et ærgerligt skuldertræk.
Og så gled det ud. Lige så stille.
»Jeg tror, at det er næsten 30 år siden, at jeg så ham sidst. Men jeg tænker på ham hver dag. Vi havde bare en god tid sammen, og det kan man trods alt godt leve lidt på.«
'Mit liv på kanten' er udkommet på forlaget Momenta
Læs også:
