Det er mere end 30 år siden, hun så ham sidst. Alligevel hænger han på hendes væg. Dén med minderne fra et langt liv. Det gode liv.
»Jeg tænker på ham hver dag. Det er helt sindssygt. Jeg lever stadig lidt i den der drøm,« siger Winnie Hollmann. Om ikke at kunne få sit livs kærlighed ud af hovedet. Hollywoodstjernen Jack Nicholson.
77 år gammel sidder den tidligere topmodel i sin lille hyggelige lejlighed i Charlottenlund. Hun griner hjerteligt og ryster på hovedet over sig selv.
»Der har ikke rigtig været nogen siden, der kunne skubbe ham af pinden,« smiler hun.
'Mit liv på kanten' hedder den biografi, som Winnie Hollmann for nylig udgav og som fortæller historien om en ung og eventyrlysten Winnie, som ved et tilfælde i 1970 landede øverst på podiet ved Miss Danmark konkurrencen. Foran favoritten Suzanne Bjerrehuus.
»Det var helt vildt. Så stod jeg dér og havde slet ikke regnet med at vinde, for de andre var meget flottere end mig,« fortæller hun om sejren for 23-årige Winnie fra Brønshøj.
Indtil da havde hun været glad for sit sekretærarbejde, men snart fik smag for den eksotiske verden udenfor Danmark.
Askepot i Paris
Førstepladsen blev nemlig startskuddet på en vild modelkarriere, som i første ombæring førte hende til Paris, hvor hun kom under den kendte modefotograf Gunnar Larsens vinger.
Via ham og med sine blå øjne, lange ben og lyse hår fik Winnie Hollmann snart sparket døren ind til tidens hotte modemagasiner og modehuse. Og hun knoklede dag og nat.
Husker, hvordan branchen overvældede hende. Hvordan hun savnede Danmark.
»Men når jeg var hjemme, var det lidt for kedeligt, og så greb eventyrlysten fat i mig igen.«
Og eventyret var i Paris, hvor hun var blevet kæreste med Patrick Gilles, berømt og berygtet playboy, som hun nærmest overtog fra Brigitte Bardot og som introducerede hende til en jetset-verden i den franske overklasse.
En verden hun ikke helt følte sig hjemme i.
»Jeg følte mig altid lidt som Askepot i dét der. Det var ligesom et eventyr. At en dag slår klokken, og så er jeg tilbage, hvor jeg startede,« husker Winnie Hollmann, som var sammen med Patrick Gilles i fem år. Og selv blev en playgirl.
»Han var meget væk og meget utro. Så hvis Patrick ikke var der, og jeg var sur på ham, havde jeg nemt ved at blive forelsket i andre søde drenge. Det blev til nogle stykker hen ad vejen,« erkender hun med et smil og understreger, at selvom en del af hende drømte om et familieliv, havde hun det fint med at tage for sig af retterne.
Væltet omkuld af Jack Nicholson
»Jeg havde ingen moralske skrupler, så jeg havde en del kærester ved siden af,« siger hun. Og tilføjer så med ømhed i stemmen:
»Indtil jeg mødte Jack. Så blev jeg rigtig forelsket.«
Igen griner Winnie Hollmann af sig selv. Af det vanvittige i, at hun faktisk var forelsket i ham, før hun overhovedet mødte ham. Helt tilfældigt.
I slutningen af marts 1976 var hun booket til en opgave i Los Angeles og indlogeret på det eksklusive Beverly Hilton Hotel, hvor også Jack Nicholson befandt sig i anledning af den årlige Oscaruddeling, hvor han var nomineret - og vandt - for 'Gøgereden'.
Pludselig spottede hun ham. Hjertet stod stille. Så tog hun sig sammen. Gik hen og bad om en autograf.
'Are you staying at this hotel?' spurgte han, og hun nikkede.
'See you around'.
Og det gjorde de. Tre dage senere bankede han på døren til hendes værelse.
»Jeg vidste næsten ikke, hvilket ben jeg skulle stå på. Jeg har aldrig været så nervøs i hele mit liv,« siger hun om minutterne inden.
»Så åbnede jeg, og dér stod han. Med solbrillerne på. Hold da op, det var fantastisk.«
Selv havde Winnie Hollmann troet, at de skulle ud og spise frokost. I stedet blev hun helt bogstaveligt væltet omkuld på sengen af Hollywoodstjernen.
»Ikke nok med at han var charmerende. Han var også sød, et fantastisk menneske. Ikke et røvhul på nogen måde. Man kunne kun elske ham.«
Og det gjorde hun. Kalder ham sit livs kærlighed.
Fem år var Winnie Hollmann og Jack Nicholson kærester. Stjal sig til møder rundt omkring i verden, når deres travle kalendere tillod det. Omend betingelserne oftest var hans. Også dén, at han så andre kvinder. Herunder kollegaen Anjelica Huston.
Blev gravid
»Jeg er sikker på, at han også var forelsket i mig. At han elskede mig. Det sagde han i hvert fald, og vi havde det dejligt sammen,« siger hun og lægger ikke skjul på, at hun drømte om at leve sammen med ham.
»Det ville da bare være så dejligt, hvis man havde kunnet det med dén mand, man elskede. Men han var jo slet ikke interesseret i at flytte sammen med eller blive gift på nogen måde.«
»Han havde også Anjelica i, jeg ved ikke hvor mange år, og lige meget hvor meget han sagde, at han elskede hende, skete der jo heller ikke noget på den konto. Så jeg kunne jo godt se, at det aldrig kom til at ske,« siger Winnie Hollmann med et skuldertræk. Og tilføjer så:
»Jeg håbede da, at han måske ville ændre mening. At jeg måske blev den, han gerne ville giftes med. Men det blev jeg desværre så heller ikke.«
For at være tættere på Jack Nicholson var hun flyttet til New York, og modelkarrieren flyvende, da drømmen om et liv med ham brast i sommeren 1981.
Hun var blevet 32 år. Var gravid. Vidste, at hun ville have barnet. Og fortalte det til manden i sit liv.
»Det værste tidspunkt i mit liv,« kalder hun dagen.
»Jack var ikke ligefrem… der var ikke noget med, at vi skulle flytte sammen på nogen som helst måde. Han var jo sød og forstående, spillede den uskyldige: 'det må du selv beslutte', fik altid vendt det på en måde, hvor han ikke blev 'the bad guy'. Det var han god til,« smiler hun. Og vidste allerede dengang, at beslutningen om fremtiden var hendes.
Vidste også, at hun for første gang i mange år ville vælge trygheden. Rejse hjem til Danmark.
»Ud fra hans måde at være på, vidste jeg, at i det øjeblik jeg rejste hjem, så var det slut, var det enden på det. Så var afstanden for stor. Og det var rigtig trist.«
»Men jeg var jo glad for, at jeg var gravid med Jack. Det var fantastisk og det følte jeg godt, at jeg kunne klare. Vi havde det barn sammen, men det skulle ikke være os,« fortæller Winnie Hollmann.
Med sin beslutning vinkede hun farvel til sin modelkarriere. Til et eventyr, der havde varet i ti år, havde ført hende ind i jetset-verdener, hun aldrig havde drømt om. Festet med Andy Warhol. Jerry Hall. Liza Minelli. Grace Jones. Bianca Jagger.
Nu var klokken slået. Askepot rejste hjem. Til Brønshøj.
Honey
En kold januardag i 1982 fødte hun en datter. Jack Nicholson sendte et bjerg af lyserøde roser. Babygaver i lange baner.
'Hun skal hedde Honey', foreslog han. Og sådan blev det.
Han sendte penge og gaver. Købte et hus til hende. Og mens datteren var lille, rejste Winnie Hollmann med, når Honey skulle besøge sin far. I enten Los Angeles eller Saint-Tropez, hvor han tilbragte sine somre.
»Men med undtagelse af måske første gang, havde vi ikke rigtig noget sammen, når vi sås,« siger hun med et ærgerligt skuldertræk.
Og så gled det ud. Lige så stille.
»Jeg tror, at det er næsten 30 år siden, at jeg så ham sidst. Men jeg tænker på ham hver dag. Vi havde bare en god tid sammen, og det kan man trods alt godt leve lidt på.«
'Mit liv på kanten' er udkommet på forlaget Momenta
Læs også:
»Hun lignede ham jo også på billeder, da hun var lille. Så meget, at jeg kan huske, at vi var helt oppe at køre over det«Troede i 17 år, at Jack Nicholson var far: Dna-test afslørede sandheden
Han var hendes livs kærlighed. Og far til hendes barn. Troede hun. I 17 år.
»Det var lidt af et chok. Det er det stadigvæk,« siger Winnie Hollmann. Om dagen, hvor hun fandt ud af, at Jack Nicholson slet ikke var far til hendes datter.
En hemmelighed, som hun afslører i sin nye biografi 'Mit liv på kanten', der netop er udgivet.
Som du forleden kunne læse i B.T.s store interview, var Winnie Hollmann op gennem 1970erne en af de største topmodeller i verden.
Arbejdede med de største magasiner. De største fotografer.
Hang ud med den tids it-crowd. Festede med Andy Warhol, Jerry Hall, Liza Minnelli, Grace Jones og Bianca Jagger.
Gentleman hele vejen
Men mest skelsættende blev dén dag i 1976, hvor hun mødte sit helt store idol Jack Nicholson, som hun var kæreste med gennem fem år, hvor de sås, når deres respektive kalendere tillod det.
Mit livs kærlighed, kalder hun ham da også.
Alt ændrede sig dog, da Winnie Hollman i sommeren 1981 blev gravid og følte sig klar til at få et barn. Men også klar til, at deres forhold skulle normaliseres. Udvikle sig. Til noget, der lignede en rigtig familie. Og dét kunne Jack Nicholson ikke give hende.
Så Winnie Hollmann rejste hjem til Danmark. Vel vidende, at deres forhold dermed sandsynligvis var ovre. Og det var det.
»Men han var stadig ordentlig. Opførte sig altid gentleman agtigt. Det har han gjort hele vejen igennem.«
Begejstringen var da også stor, da datteren blev født, og han fik lov til at vælge hendes navn. Honey.
DNA-test
I 17 år så Honey Hollmann jævnligt sin far. Enten i Saint-Tropez eller i Los Angeles. Og netop dét år, i 1999, var datteren på et flere måneder langt besøg. Og noget havde fået hende til at foreslå sin far, at de fik lavet en DNA-test.
Som til alles store overraskelse viste, at Jack Nicholson slet ikke var far til Honey.
Hvilket kom som et chok for Winnie Hollmann selv.
»Jeg har aldrig haft nogen tvivl. Aldrig nogensinde,« fortæller hun.
For godt nok vidste hun, at hun havde haft et lille sidespring og opsøgte derfor en berømt dansk fertilitetslæge i New York, da hun opdagede graviditeten. Og ifølge hans beregninger kunne det kun være Jack Nicholson, der var far.
»Jeg følte også i min egen krop, at det var ham. For som Jack bagefter sagde på telefonen: 'du ville jo have, at det skulle være mig'. Og det ville jeg,« erkender Winnie Hollmann, som dog allerede da datteren kun var et par år gammel, foreslog Jack Nicholson, at de fik lavet en DNA-test.
»Men det ville han ikke dengang. Han troede også fuldt og fast på det. Og hun lignede ham jo også på billeder, da hun var lille. Så meget, at jeg kan huske, at vi var helt oppe at køre over det,« smiler hun og viser et af de mange billeder af datteren.
»Så da Honey som 17-årig fortalte, at hun ville have lavet en dna-test, syntes jeg, at det var en god idé endelig at få det bekræftet.«
Jeg vil altid være din far
Men i stedet for at sikre datterens fundament, skred det altså.
»Alt ville jo bare have været anderledes, hvis vi havde lavet den DNA-test fra starten. Hele livet,« siger Winnie Hollmann.
Jack Nicholson var den eneste, som ikke blev chokeret. Tog den overraskende nyhed med stoisk ro.
»Han var jo sød. Blev ikke sur eller slog hånden af hende, selvom han havde betalt til noget, der ikke var hans i alle de år.«
»Fra starten havde han altid sagt: 'jeg betaler, fordi jeg elsker dig, vi er venner, og jeg hjælper dig'. Så han var sød hele vejen igennem. Også overfor Honey,« fortæller Winnie Hollmann, som var rørt over hans reaktion:
'Jeg vil altid være din far. Nu har jeg været det i 17 år, så det vil jeg altid være', sagde han til Honey.
Som var dén, nyheden ramte hårdest.
Chok nummer to
»For hende var det virkelig svært at skulle forholde sig til. Hun kunne slet ikke klare det. Gik helt i spåner med alting.«
»At få at vide i den alder, at hun havde en anden far, end hun troede, var virkelig hårdt for hende,« erkender Winnie Hollmann, hvis datter hele sin barndom og opvækst var blevet mødt med, hvor fedt det måtte være, at have så berømt en far som Jack Nicholson.
»Det har uden tvivl ikke været nemt.«
Snart fik Honey Hollmann dog chok nummer to. Hendes rigtige far viste sig nemlig at være hendes to år yngre lillebror Sonnys far. Lou Adler. Ham som Winnie Hollmann i 1980 havde haft et lille sidespring med. Som blev gentaget fem år senere.
Lou Adler var ikke hr. hvem som helst. Udover at være en af Jack Nicholsons bedste venner, var han en berømt plade- og filmproducer, som blandt andet Carole King og The Mamas & The Papas kan takke for deres succesfulde karrierer.
Og da han i 1985 fik at vide, at han skulle være far, blev han glad. Ville gerne være far til deres søn, støtte økonomisk og se ham så meget, som det nu var muligt.
Men et forhold var han ikke interesseret i.
Nu var han også 17-årige Honeys far. Hun og Sonny dermed helsøskende.
»For hende var det virkelig svært at skulle forholde sig til en ny far, som var Sonnys far, og hun jo allerede kendte rigtig godt som netop det,« husker Winnie Hollmann.
Selvom det er 25 år siden, at en DNA-test afslørede sandheden, er det først nu, at offentligheden hører den.
Men Winnie Hollmann understreger, at det på ingen måde har været noget, hun bevidst har holdt skjult.
»Jack har jo også holdt fast i, at han var hendes far. Der står ingen steder, at han ikke er. Men når man skriver en bog, skal man have hele historien med.«
»Den kan jo ikke slutte med, at man stadig tror, at det er Jack, der er Honeys far. Og hun har heller ikke trivedes med løgnen.«
»Så selvom det aldrig har været en hemmelighed, er det godt, at det nu er ude i det åbne,« siger Winnie Hollmann, hvis datter er blevet 43 år og bor i Irland med sin mand og deres to børn.
»Honey har det stadig svært med det. Hun ser ikke Jack mere, har været ovre at besøge ham en enkelt gang med sine børn, men det er langsomt gledet ud. Og han er jo også gammel. Snart 90.«
»Hun tænker da også over, om det havde været bedre ikke at have vidst det og bare levet videre, som det var.«
»Men i bund og grund er det bedre, at sandheden er ude, så hendes børn ikke skal gå og tro, at de er hans børnebørn. Sandheden er bedre. Men det gør ondt stadigvæk.«
'Mit liv på kanten' er udkommet på forlaget Momenta
Fik du læst: