Verdens vel nok mest kendte strippere, den australske gruppe Magic Men, har et særpræget tilbud til de danske popkonger Nik & Jay.

I front står stripperen Will Parfitt, der har millioner af følgere på de sociale medier og er blevet kendt vidt og bredt for sin sammenlignelighed med skuespilleren Channing Tatum.

Her ses et billede af Will Parfitt, der har en slående lighed med en helt bestemt Hollywood-stjerne.
Her ses et billede af Will Parfitt, der har en slående lighed med en helt bestemt Hollywood-stjerne. Foto: WB Concerts / Magic Men

Og nu har Will Parfitt altså rakt ud til Nik & Jay for at få dem med på scenen, når Magic Mens verdensturné kommer til Danmark i denne uge.

»Vi har lige skrevet til kongerne af Danmark,« lyder det fra Will Parfitt i en video på sine sociale medier mandag aften.

»Helt seriøst, så har vi et tilbud til dem på 1 million kroner, hvis de kommer på scenen, optræder og giver den alt,« lyder det videre.

»Vær ikke genert, kom og vis os, om I stadig kan køre den live!« fortsætter han rettet mod Nik & Jay.

Nik & Jay spiller koncert i Royal Arena i København fredag den 10. november 2023. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Nik & Jay spiller koncert i Royal Arena i København fredag den 10. november 2023. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

B.T. har i den forbindelse spurgt Will Parfitt, om tilbuddet er reelt – og det forsikrer han.

Har I overhovedet en million kroner at give? Eller er det bare et PR-stunt?

»Vi ved godt, det lyder vildt, men ja, vi kan betale. Hvis de siger ja, så ligger pengene klar. Vi laver ikke den slags tilbud uden at kunne stå på mål for det,« forsikrer Will Parfitt overfor B.T.

Den verdenskendte stripper er da også overbevist om, at det »100 procent« vil være pengene værd at få Nik & Jay med på scenen i enten Sydbank Arena i Odense på torsdag eller i københavnske K.B. Hallen på lørdag.

Will Parfitt er verdens vel nok mest kendte mandestripper. Han er en del af stripgruppen Magic Men og har fået millioner af følgere på de sociale medier ved blandt andet at ligne skuespilleren Channing Tatum. Foto: Magic Men / PR
Will Parfitt er verdens vel nok mest kendte mandestripper. Han er en del af stripgruppen Magic Men og har fået millioner af følgere på de sociale medier ved blandt andet at ligne skuespilleren Channing Tatum. Foto: Magic Men / PR

Så Magic Men håber altså, at de danske popkonger svarer på deres beskeder på de sociale medier og tager imod tilbuddet.

Men det er altså ikke nok for Nik & Jay bare at komme op på scenen og vinke.

»De skal ikke bare dukke op – de skal klart være en del af showet og strippe sammen med os. Det er hele pointen. Men de får selvfølgelig deres eget moment på scenen,« forklarer Will Parfitt.

Og hvis kun den ene af Nik & Jay skulle have lyst til at takke ja til tilbuddet, så går det også rigeligt an, lyder det.

Særligt den ene i popduoen håber den verdenskendte stripper i så fald på.

»Jay skiller sig bare ud. Jeg er vild med hans vibe og look. Han har en selvtillid, som passer perfekt til vores univers – og jeg tror, han ville se ret godt ud på scenen med os,« forklarer Will Parfitt.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Nik & Jay om tilbuddet.

Du kan læse mere om Will Parfitt og hans store følgerskare – og se ham strippe – i artiklen HER.