Tv-kendis har opnået sin store drøm: 'Det er for sindssygt'
Efter et helt vildt vægttab har Micki Cheng nu også formået at løbe et halvmaraton.

Efter et helt vildt vægttab har Micki Cheng nu også formået at løbe et halvmaraton.

Tv-vært, kogebogsforfatter og tidligere ‘Bagedyst’-deltager Micki Cheng har fået en stor drøm opfyldt.
Han har simpelthen løbet et halvmaraton.
'Det er for sindssygt. Det er for vild. Jeg er mega stolt,' skriver han i et indlæg på Facebook.
At kunne løbe et halvmaraton er det næste skridt i det utrolige vægttab, Micki Cheng har været igennem de seneste to år.
I sommeren 2024 vejede Cheng langt over 100 kilo og var efter eget udsagn ‘ekstremt svært overvægtig’, men siden har han ved hjælp af wegovy smidt godt 50 kilo.
I dag har han droppet medicinen, men holder fast i vægttabet – og dét kræver disciplin.

»Det er en livsstilsændring, som jeg er nødt til at tage seriøst og skænke tanker hver eneste dag og til hvert eneste måltid. Men det betyder ikke, at jeg lever restriktivt,« sagde han 21. juni til B.T.
Og det var ikke kun det at løbe et halvmaraton, han er rigtig stolt af.
Han er også vildt stolt af den tid, han brugte på de 21,1 kilometer.
»Jeg har altid drømt om på et eller andet tidspunkt at kunne træne min krop op til at kunne løbe et halvmaraton – og et mål har været en dag at kunne gøre det på måske under 2:10:00. Og det gjorde jeg sgu,« skriver han i sit indlæg.