Micki Cheng tog 14 kilo på under en ferie: Sådan kom jeg tilbage på sporet 

Efter et markant vægttab har Micki Cheng lagt sin livsstil om. Men han vil stadig kunne nyde sommeren fuldt ud.

Det kræver, at han accepterer at komme hjem fra ferie lidt tungere, end han rejste ud.

Sommer rimer på store is, grillaftener og alkohol hældt op med lidt løsere hånd. Men hvordan holder man i ferietiden fast i de gode vaner? Det spørgsmål stiller B.T. til kendte danskere.

Den tidligere ‘Bagedyst’ deltager Micki Cheng arbejder meget bevidst med, at der er forskel på hverdag og ferie.

Sidst han var på ferie, var han med sin mand to uger i Japan. Da Micki Cheng efter ferien stillede sig op på badevægten derhjemme, var der røget 14 kilo på.

Denne sommer drømmer parret om at finde en billig afbudsrejse til Grækenland og igen regner han med at have overvægt med hjem – og ikke kun i bagagen.

»Jeg har tidligere været rejseleder i Grækenland og elsker deres friterede ost og blæksprutter og jeg elsker, elsker, elsker gyros. Kaloriemæssigt er gyros et forfærdeligt måltid, men jeg skal have én om dagen – minimum, hvis jeg er i Grækenland.«

I sommeren 2024 vejede Cheng langt over 100 kilo og var efter eget udsagn ‘ekstremt svært overvægtig’, men siden har han ved hjælp af wegovy smidt godt 50 kilo.

I dag har han droppet medicinen, men holder fast i vægttabet – og dét kræver disciplin.

»Det er en livsstilsændring, som jeg er nødt til at tage seriøst og skænke tanker hver eneste dag og til hvert eneste måltid. Men det betyder ikke, at jeg lever restriktivt,« siger han.

For eksempel VIL han have lov til at give den gas og slappe af, når han er på ferie.

»Jeg lever efter reglen: ‘Alt har en konsekvens’.«

»Selvfølgelig skal du kunne købe en softice, hvis du er på stranden eller grille med venner og have pina coladaer senere. Du skal bare være bevidst om, at det har en konsekvens, og at du bliver nødt til at følge op på det.«

Micki Chengs bedste råd er at lave små byttehandler.

»Det handler ikke om at bytte en isvaffel med tre kugler ud med gulerødder og humus. Men måske kan man bytte den ene kugle flødeis ud med en med sorbet? Så er der sparet lidt kalorier.«

For ham er løsningen en meget stringent hverdag, hvor han går 10.000 skridt hver dag, styrketræner to til tre gange om ugen og prøver at løbe to gange.

»Det er ambitiøst. Men jeg kan rigtig godt lide kage og bearnaisesauce, og skal der være plads til det, bliver jeg nødt til at gøre meget.«

11 måneder efter han stoppede på medicinen, holder Micki Cheng stadig vægten. Og han tæller stadig kalorier.

»Jeg hader det: Det er pisseirriterende, at skulle taste så lidt som tyve gram spinat ind, men det er et vigtigt værktøj for mig. Uden det endte jeg hurtigt på et sidespor.«

Kalorietællingen har åbnet hans øjne for, at der ikke findes gratis kalorier.

»Jeg har løjet for mig selv i 35 år. Når jeg har taget en håndfuld nødder eller en avocado uden at være bevidst om, hvad den indeholder. Eller når jeg har bagt og spiser de kanter, der er skåret fra, og tænker: ‘Det er jo bare en lille bid’. Men det hober sig op.«

I dag har han accepteret at alt, hvad han propper i munden, har kalorier og en konsekvens. 

»Skal jeg til grillfest, skal jeg ikke sulte mig i to dage før, men jeg kan planlægge efter det.«

Vil han kunne spise 2.500 kalorier ekstra en enkelt aften eller hver dag på en ferie, kræver det nøje udregninger.

»Fire-fem dage før jeg skal afsted, spiser jeg 300-400 kalorier mindre, end jeg plejer og det samme gør jeg fire dage efter.«

På den måde mærker han ikke kalorie-restriktionen.

»Men sulter jeg mig selv i to dage inden festen, går jeg fuldstændig i binge-eat-mode og kan slet ikke styre det.«

Efter Micki Cheng er stoppet på vægttabsmedicin, er hans appetit vendt tilbage. Det kræver en disciplin, han 'ikke har'.

»Min 'food-noise' er tilbage på fuld tryk og jeg har ikke lært at tøjle den endnu. Nogle dage falder jeg i. Så lukker jeg øjnene og spiser 3.000 kalorier i slik og chips.«

Men han arbejder med at acceptere, at de dage findes.

»Jeg prøver at lade være med at bonke mig selv i hovedet, men prøver bagefter at finde ud af, hvorfor det gik galt.«

Derfor var han forberedt, da han efter 14 dage i Japan med masser af sushi, friteret kylling og hvidt brød havde taget 14 kilo på.

»Jeg kunne sagtens have sagt, så gider jeg ikke mere … Men de fleste kilo var vand og salt, der binder væske.«

Så da han vendte tilbage til hverdagen og de gode rutiner, gik det rimeligt hurtigt.

»Efter en uge, havde jeg smidt 10-11 kilo igen. Så jeg nåede ikke at blive hverken ked af det eller frustreret, siger han og tilføjer:

»Det er ikke den ene ferie eller grillfest, der gør en tyk, men alt det udenom.«