»Jeg vil da gerne slå fast, at jeg ikke er på flugt. Og jeg er heller ikke død.«
Sådan lød ordene fra Tina Müller til B.T. for knap en måned siden, da hun blev løjet død i falske B.T. annoncer.
Den populære tv-vært blev misbrugt, som flere af hendes kollegaer også har oplevet det tidligere, og nu melder endnu en spiller sig på banen med et opråb mod den dybt ubehagelige tendens.
Du kan se eksempler på de falske annoncer med Tina Müller i bunden af artiklen.
Forbrugerrådet Tænk bringer nemlig en række forslag på banen i en rapport, der skal hjælpe med at sætte kniven ind mod techgiganterne, hvor de her annoncer florerer.
»Vi ser generelt en stigning i svindlen, og vi ser også, at techgiganterne er for ansvarsfri i det. Det er for svært at være forbruger, man er ikke beskyttet godt nok,« lyder det fra vicedirektør Esben Grønborg Geist.
Særligt to forslag er vigtige i forhold til at komme præcis denne tendens til livs.
Det ene går på, at Meta (der ejer Facebook, WhatsApp, Instagram, red.) og de andre techgiganter skal kompensere de forbrugere, der bliver svindlet via annoncerne. Både fordi giganterne tjener penge på annoncerne, men også fordi det i høj grad er bankerne, der i dag yder kompensationen.
Det andet forslag fra Forbrugerrådet Tænk går på, at Meta og de andre platforme skal kunne identificere dem, der står bag annoncerne. I dag er det muligt at annoncere anonymt, og derfor har myndighederne ingen chance for at identificere bagmændene.
»Det er to meget konkrete forslag, som vil dæmme en del op for det her og gøre, at techgiganter er nødt til at tage ansvar for det, der foregår. Lige nu er det sådan, at de siger, at de bare er en platform, og at de ikke har ressourcer til at tage ansvar for alt det, der foregår på den.«
Ifølge tal fra Justitsministeriet blev 189.000 danskere udsat for økonomisk IT-svindel i 2023, og Forbrugerrådet Tænk nævner også et forslag om en licensordning, der skal give giganterne lov til at operere på det danske marked. Lever de ikke op til de opstillede kriterier, kan de få frataget licensen.
Spørgsmålet er bare, om de forslag overhovedet er realistiske. Igen og igen har danske aktører set magtesløst til, mens tech-mastodonterne har ignoreret utallige opfordringer om at fikse problemet.
»Det er ikke urealistisk, hvis man laver en lov om det. Vil de operere på det danske/europæiske marked, så er de nødt til at leve op til visse krav. På den måde er man nødt til at tvinge dem til det,« siger Esben Grønborg Geist og erkender, at det i praksis kan være problematisk at få igennem.
»Det bliver super svært at få gjort noget ved. Men man må også bare sige, at der har været lidt huller i lovgivningen. Der er god forbrugerbeskyttelse på andre områder, men på sociale medier halter det efter.«
Er det her ikke et lidt naivt udspil?
»Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, det svarer til at få forbrugerbeskyttelsesstandarder på det digitale område, som vi har på alle mulige andre områder. Jeg vil hellere kalde det for ambitiøst.«
Sidste år skrev TV 2, DR og B.T. et åbent kritisk brev til Meta – der blandt andet ejer Facebook, Instagram og WhatsApp for at få de falske annoncer og artikler til at stoppe.
DR og TV 2 politianmeldte desuden Meta.
