Tina Müller er efterlyst af politiet, flygtet ud af landet, står over for en ransagning. Og nå ja, så er hun i øvrigt død. 

Det er ordlyden i tre falske artikler, der lige nu florerer på internettet.

Den populære TV-vært er dermed endnu et ansigt, der bliver misbrugt af bagmænd med onde hensigter. Opslagene er designet sådan, at de ligner B.T.-artikler, men overskrifterne er så langt fra sandheden, som noget kan være.

Du kan se nogle af de falske artikler, Tina Müller er blevet gjort opmærksom på, i bunden af artiklen.

»Jeg fik besked om det af nogle søde mennesker på Instagram og et par gode kollegaer, der var faldet over det. De sendte screenshots til mig,« forklarer Tina Müller, der lige nu dækker VM i håndbold, til B.T.

»Jeg vil da gerne slå fast, at jeg ikke er på flugt. Og jeg er heller ikke død. Jeg er i Herning, så jeg er nem at finde. Og hvis man er i tvivl, så skal man jo bare sætte sig godt tilrette i sofaen og se noget håndbold.«

DR-værten har selv lagt et par af de falske artikler op på sin Instagram-story.

På trods af de groteske overskrifter er det ikke noget, der er specielt rart, fortæller Tina Müller.

»Selvom det virker som et utroværdigt setup, så er det da lidt grænseoverskridende at blive brugt på den måde og at vide, at der er folk der måske tror på det, der står i artiklerne.«

Det er langtfra første gang, at kendte ansigter bliver brugt i svindelforsøg.

Tidligere er tv-værterne Divya Das og Anders Lund Madsen eksempelvis blevet udsat for ubehagelige opmærksomhed.

»Det er jo ikke nyt, at danskere er blevet misbrugt i falske artikler, så noget tyder desværre på, at der stadig er lang vej til, at Facebook og Meta gør noget ved det,« mener Tina Müller.

B.T. er også blevet misbrugt i de falske artikler op til flere gange.

»Det er skandaløst, at de her meget store og avancerede tech-koncerner ikke kan lave filtre i deres annoncesystemer, som er gode nok til at fange de her økonomiske kriminelle,« siger B.T.s chefredaktør, Simon Richard Nielsen, der vil anmelde artiklerne.

»Vi har desværre set rigtig mange eksempler på det i det seneste års tid. B.T.s varemærke, vores brand, bliver selvfølgelig krænket, men det er virkelig slemt for dem, det går ud over.«

Sidste år skrev TV 2, DR og B.T. et åbent kritisk brev til Meta – der blandt andet ejer Facebook, Instagram og WhatsApp for at få de falske annoncer og artikler til at stoppe. 

DR og TV 2 politianmeldte desuden Meta.