I mere end 30 år kendte en stor del af danskerne duoen 'Sussi og Leo'.

Som mange nok ved, så døde Leo Nielsen i 2023, og året efter mødte hun en ny mand med navnet Steen Nørholm Hansen.

Fra 1988 og frem til 2022, hvor Leo Nielsen blev syg, var duoen 'Sussi og Leo' landskendte.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Parret blev gift 24. maj 2025, men i dag er årsdagen for en anden romantisk dag, som lige nu får Sussi Nørholm Hansen til at juble.

Det er nemlig to år siden, at Steen Nørholm Hansen faldt på knæ for sin udkårne.

'I dag har Steen og jeg været forlovet i to år. De bedste to år i mit liv. Glæder mig til mange mange mange flere år med verdens dejligste mand,' skriver sangerinden i et opslag på det sociale medie Instagram

Opslaget kan ses her:

Sussi Nørholm Hansen har fortalt om den hårde tid, hun havde efter Leo døde.

Hun fik frække tilbud fra mænd - og billeder af deres nedre dele.

»I starten følte jeg en stolthed over, at mænd stadig syntes, at jeg var sexet. Men efterhånden blev jeg virkelig træt af det,« sagde hun tidligere i år i et interview med Berlingske.

Men nu slår Sussi Nørholm Hansen altså fast, at hun har haft den mest lykkelige tid, siden hendes nye kærlighed friede til hende.