Det var en badebillet af de helt store. En personlig konkurs og en gæld på hvad der i dag ville være et pænt stykke over halvanden million kroner. En nedtur, som kunne have taget pusten fra ham. Men det gjorde det ikke. Tværtimod.
»Det var åndssvagt, men det var dét, jeg ville,« siger Søren Østergaard om at rejse sig ved det telt, hvor han var faldet.
Historien om en af de helt store nedture i den 67-årige gøglers liv og karriere tog sin begyndelse i starten af 1990erne, hvor han og vennen Flemming Jensen fik den skøre idé at lave et cirkus sammen.
'Østergaard og Jensens store hundeshow' kaldte de det og investerede i de mange remedier, der nu engang skulle til for at sende sådan ét på landevejen. Og i 1994 rullede de. For første gang.
»Det var sgu sjove år,« medgiver Søren Østergaard.
Knap så sjovt var det, da succesen skulle eksporteres til Tyskland.
Raul, en teknisk chef fra det kinesiske statscirkus, havde nemlig set duoens meget alternative cirkus og var blevet så vild med det, at han overtalte dem til at komme syd for grænsen, hvor han nok skulle stå for alt, og hvor D-mark i lange baner bare lå og ventede på dem.
En fristelse de ikke kunne stå for.
Men i stedet viste det sig, at det var problemer og uventede udgifter, der ventede dem. I stakkevis. Og at Raul, den begejstrede tyske tekniske chef, måske ikke helt var i besiddelse af de evner, han slog sig op på.
Så da duoen endelig kunne sætte klovnenæsen tilbage mod Danmark, havde gælden hobet sig op.
Og i 1997 var konkursen uundgåelig. Og personlig.
»At gå konkurs er det værste, der findes. For vi havde virkelig ikke en krone på lommen. Det var hårdt, for vi hæftede privat,« husker Søren Østergaard.
»Det var både ydmygende og frygteligt ikke at have nogle penge, når man er vant til at have dem. Og det havde vi virkelig ikke. Det var på dét plan, hvor folk kom med mad til os,« siger han om milliongælden.
Til Søren Østergaards store held fik han relativt hurtigt et par gode job, som gjorde det muligt for ham at begynde at afdrage på gælden.
Dels blev han tilbudt at være en del af Cirkusrevyen. Dels lavede han en yderst velbetalt reklamekampagne for Volkswagen.
»Så var jeg ligesom inde i møllen igen,« smiler Søren Østergaard, som dermed ikke alene over nogle år kunne afvikle sin gæld.
»Men også købe mit telt,« siger han helt glad om dét, der blev startskuddet til Zirkus Nemo.
Som vennen Flemming Jensen dog ikke havde mod på at være en del af.
I år kan Søren Østergaard fejre 25 års jubilæum med Zirkus Nemo, som gennem årene også har haft sine økonomiske udfordringer, men de seneste mange år har været en drøm, som han har kunnet leve af. Og som i dag kan kalde sig Danmarks næststørste cirkus.
Men konkursen husker han stadig.
»Det var et enormt personligt nederlag,« indrømmer Søren Østergaard.
»Men samtidig var det så langt ude, at det var godt, at det ikke var i Danmark, at det skete. Det var i Tyskland, så man kan sige, at vi havde vores alibi i orden.«
»Vi kunne med god grund tørre den af på nogle tyskere,« griner Søren Østergaard.
Zirkus Nemo kan opleves i Charlottenlund og Odense frem til 10. september
Læs også:
