Skal holde voksenjul med kæresten: 'Bliver noget andet uden børnene'


Sara Maria Franch-Mærkedahl og Nikolaj Kopernikus bekræftede i 2022, at de var blevet kærester.
Og derfor skal julen i år også holdes sammen.
Det bliver dog uden børn, fortæller den tidligere TV 2-vejrvært selv til premiere på 'Paddington i Peru', hvor hun har sine to døtre med.
»Vi skal selvfølgelig være sammen i julen, men juleaften bliver en voksenjul, hvor de to piger skal over til deres far,« siger hun.

Men selvom det bliver en voksenjul, bliver det altså ikke blot den tidligere 'Vild med dans'-vinder Sara Maria Franch-Mærkedahl og skuespilleren Nikolaj Kopernikus, der skal holde jul sammen.
De skal nemlig have masser af familie på besøg.
»Vi skal have min mor og min søster, min bror og Nikolajs søster over. Vi skal hygge os, men det bliver bare noget andet.«
»Med årene har jeg lært at hygge mig med det alligevel, men det er bare noget andet, når børnene ikke er der juleaften,« siger hun.
Sara Maria Franch-Mærkedahl og Nikolaj Kopernikus har henholdsvis to og tre børn fra tidligere forhold.
Hun åbnede på modigste vis op for, at hun har døjet med angst det meste af hendes liv for et år siden. Noget hun heldigvis har fået bedre styr på nu. Læs mere om det HER.