Laudrup-familien udvider.
Michael Laudrups 29-årige datter, Rebecca Retz Svejborg-Laudrup, afslører på Instagram, at hun er gravid.
Hun blev i 2019 gift med Frederik Svejborg.
Året efter blev de forældre til datteren Ellen, og nu er nummer to altså på vej.
»Efter at vi har sovet nogenlunde i halvandet år, blev vi enige om, at vi havde lyst til at gøre det hele igen. Så here goes. Endnu et lille vidunderligt maj-barn er på vej,« skriver Rebecca Retz Svejborg-Laudrup på Instagram.
Hun skriver videre, at deres treårige datter allerede har 100 navne klar til den lille.
»De skal nok få en kæmpe fest sammen. Kærligheden er stor (Det er kvalmen også,« slutter hun sit opslag, der blandt andet er blevet liket af Caroline Wozniacki.
I kommentarsporet er der en hilsen fra skuespiller Peter Frödin, der skriver:
»Tillykke. Vi glæder os meget til at møde vedkommende.«
Rebecca Retz Svejborg-Laudrups storebror Andreas Laudrup har indsat et rødt hjerte som kommentar.
Det samme har deres mor, Siw Laudrup, der derudover skriver:
»Glæder os meget.«
Sidste år gav Rebecca Retz Svejborg-Laudrup et interview om at være vokset op i Laudrup-familien. Det kan du læse mere om her.