Først råbte Nicolai Seebach op om, at han følte sig snydt og smidt ud af sin musikerbror Rasmus Seebach.

Men mens de to brødre siden er blevet enige om regnskaberne i de virksomheder, de stadig har sammen, og derfor undgik at få tvangslukket dem, er det fremkommet nye økonomiske problemer for Nicolai Seebach.

I den 47-årige sangskrivers nyligt offentliggjorte regnskab for ejendomsinvesteringsselskabet JOSA ApS er der nemlig indskrevet en afslørende notits.

Her fremgår det, som Se & Hør har opdaget, at Nicolai Seebach fortsat »har en igangværende genoptagelsessag hos Skattestyrelsen vedrørende skatteansættelse« for sidste regnskabsår.

Rasmus og Nicolai Seebach har været tætte hele livet – lige indtil deres samarbejde blev stoppet efter årtier, og storebror Nicolai slog hånden af sin bror.
Rasmus og Nicolai Seebach har været tætte hele livet – lige indtil deres samarbejde blev stoppet efter årtier, og storebror Nicolai slog hånden af sin bror. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

For Nicolai Seebach har som direktør ikke været enig med Skats opgørelse af hans »indregnede skatter«, som han altså mener er behæftet med »væsentlige fejl«.

Det omtalte år fik Tommy Seebachs ældste søn tilmed et dundrende underskud på mere end 1,1 millioner kroner, som stadig plager hans ejendomsvirksomhed i dag som forøget gæld på samlet mere end 9,2 millioner og en negativ egenkapital på næsten tre millioner kroner i minus.

I andre af Nicolai Seebachs virksomheder er det dog gået mere heldigt, så der eksempelvis har været overskud på 2,3 millioner kroner i holdingselskabet JOSA Holding, som han ellers ejer sit skatte- og underskudsramte investeringsselskab JOSA ApS igennem. 

Nicolai Seebach har endnu ikke kommenteret sin verserende strid med Skat.

Rasmus Seebach og broren Nicolai har ellers altid været meget tætte. Brødrene har lavet både investeringer og musik sammen, hvilket startede med rapgruppen G-Bach i slutningen af 90erne. Foto: Bent Midstrup
Rasmus Seebach og broren Nicolai har ellers altid været meget tætte. Brødrene har lavet både investeringer og musik sammen, hvilket startede med rapgruppen G-Bach i slutningen af 90erne. Foto: Bent Midstrup Bent Midstrup

Generelt har han været stille lige siden, han for godt et år siden råbte højt om snyd og grådighed, da han og Rasmus Seebach stoppede deres musikalske samarbejde.

Hvor musikerbroren siden tårevædet har bekræftet, at han ikke længere snakker med sin storebror, men håber, de kan forenes, har Nicolai Seebach sparket alle håb om forsoning til hjørne. Læs mere om det HER.